'Martin Borch' (1. marts 1852 - 8. februar 1937 var en dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør. Han var søn af proprietær Frederik Borch fra Skjerngaard i Jylland og Johanne Frederikke Borch født Frausing. Efter at have været i tømrerlære gennemgik han Kunstakademiet og vandt i 1878 den lille guldmedalje. I 1901 fik han Årsmedaljen for den velkomponerede Skt. Andreas Kirke i København.
Borch havde bl.a. Hans J. Holm som lærer i arkitektur.1) Sammen med Martin Nyrop og Hack Kampmann er Borch en af de betydeligste repræsentanter inden for nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken. Borch var fra 1886 til 1916 fast arkitekt for De Danske Spritfabrikker. Som kongelig bygningsinspektør fik han mange opgaver for bl.a. Københavns Universitet og Nationalbanken.
Skæbnen har dog været Borchs værker ret ugunstig. Hans hovedværker - ikke mindst Rigshospitalet - er revet ned, nogle af hans overlevende værker er stærkt ombyggede og af de resterende bygninger er næsten ingen fredede. Studentergården blev afvist som fredningsemne af Det særlige Bygningssyn i 2001,2) og Sankt Andreas Kirke skal formentlig lukkes som kirke og afventer en uvis fremtid.
Han var Ridder af Dannebrog.
Han blev gift 28. juli 1880 i Randlev med Martin Nyrops søster, Marie Henriette Nyrop (1853-1943), datter af pastor Christoffer Nyrop og Helene Nyrop født Ahlmann. Martin Borch er begravet på Hørsholm Kirkegård.
Hans søn, Christen Borch, blev også arkitekt. Far og søn arbejdede i en periode sammen, og sønnen overtog mange af Martin Borchs opgaver uden dog at opnå stillingen som kgl. bygningsinspektør.