Gerhard Christoph von Krogh Gerhard Christoph von Krogh (10. oktober 1785 Aastrup ved Haderslev - 12. april 1860) Dansk officer. Søn af kammerherre, hofjægermester Friderich Ferdinand von Krogh og Rosina Elizabeth von Frankenberg und Proschlitz. Gift 6. februar 1813 med Siegfriede Victorine Knuth.

Ved krigsudbruddet i 1848 (Treårskrigen) overtog han kommandoen over en brigade.

Under våbenstilstanden 1848-49 var han kommanderende general i Jylland og forestod bl.a. forbedringen af fæstningen Fredericia.

Overgeneral i 1849 med Frederik Læssøe som stabschef. Udmærkede sig i angrebet på Sundeved i 1849, men fik senere skylden for flådens nederlag i Eckernförde, hvilket medførte at han blev afsat. Senere blev han frikendt af en undersøgelseskommission og genansat, nu som overgeneral for hele landhæren i 1850. Ledede som overgeneral Slaget på Isted Hede som han gik sejrrigt ud af.

Kommanderende general i Slesvig fra 1851 og i Holsten og Lauenburg med hovedkvarter i Kiel.

Fritaget for kommando i 1856 på grund af sygdom. Han flyttede herefter til København og fik en bolig i det daværende Frederik VI's Palæ (Schacks Palæ; senere kaldet Christian IX's Palæ – det sydøstlige af Amalienborg-palæerne) og fra 1858 en hædersgave fra staten på 15.000 rigsdaler.

Kroghsgade i Århus opkaldt efter ham.


Kilder/henvisninger