Flemming Hansen (født 9. august 1939) er en dansk politiker som repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Han har siddet i Folketinget fra 1984 og var fra 2001-2005 trafikminister i Regeringen Anders Fogh Rasmussen I. Fra 2005 har han været transport- og energiminister, og ældste minister i Regeringen Anders Fogh Rasmussen II.
Konstitueret kulturminister fra 22. juni 2006 pga. sygmelding af Brian Mikkelsen.
Flemming Hansen, trafikminister.
Det Konservative Folkeparti - Folketingsmedlem for Vejle Amtskreds fra 10. jan. 1984. Trafikminister fra 27. nov. 2001
Født 9. aug. 1939 i København, søn af registreret revisor Hans Hansen og hustru Gyda Hansen.
Realeksamen fra Ålholm Skole i Valby 1956. Handelsskoleeksamen i København 1959. Højere handelseksamen, Niels Brock, 1961. Merkonom med speciale i finansiering 1972.
Chefkonsulent i Danmarks Skohandlerforening 1963-72. Skohandler fra 1973 med forretninger i henholdsvis Vejle, Fredericia og Horsens.
Formand for Danmarks Skohandlerforenings uddannelsesudvalg 1977-81, næstformand for foreningen 1981-95, formand 1985-90. Medlem af bestyrelsen for Lån & Spar Bank A/S 1990-2001, for Euro Sko a.m.b.a 1994-2001, for G. Falbe-Hansen A/S og for Holst Sko A/S.
Erhvervspolitisk ordfører 1984-94, markedspolitisk ordfører 1987-89 og energipolitisk ordfører 1989-90. Næstformand for Folketingets Erhvervsudvalg 1987-90 og formand for Folketingets Valutaudvalg 1988-94 og for Skatte- og Afgiftsudvalget 1994-98. Skattepolitisk ordfører fra 1994. Medlem af DONG's repræsentantskab fra 1990 og af Europarådet fra 1993. Næstformand for European Democratic Group. Medlem af Landsskatteretten fra 1998 og af bestyrelsen for Inter Parlamentarisk Union fra 1998.
Partiets kandidat i Vejlekredsen fra 1983.
* http://www.ft.dk Folketinget.dk Dato: 17. juli 2003.