På missionen skulle den anden af kommunikationssatellitterne Tracking and Data Relay Satellite (TDRS-2) sættes i kredsløb<ref>en_sprog [http://nssdc.gsfc.nasa.gov/database/MasterCatalog?sc=TDRSS-B Tracking and Data Relay Satellite System (TDRSS)TDRS-B]</ref>. Observationssatellitten Spartan-203<ref>en_sprog [http://science.hq.nasa.gov/missions/satellite_66.htm Spartan Observationssatellit]</ref>. skulle sættes op til for at observere Halleys komet som en del af Comet Halley Active Monitoring Programmet (CHAMP). Der var planlagt at Christa McAuliffe skulle optræde live på TV som en del af „Teacher in Space“ programmet.

• Francis "Dick" Scobee (kaptajn)
• Michael J. Smith (pilot)
• Judith Resnik (missionsspecialist)
• Ellison Onizuka (missionsspecialist)
• Ronald McNair (missionsspecialist)
• Gregory Jarvis (elektroingeniør fra Hughes Aircraft Company)
• Sharon Christa McAuliffe (skolelærer, Teacher in Space Project)

Backup for Christa McAuliffe * Barbara Morgan (skolelærer, senere Astronaut)

thumb|200px|Frost på affyrringsrampen, O-ringe på rumfærgens løfteraketter kunne ikke tåle de lave temperaturer. Den oprindelige plan var afgang juli 1985 for STS-51-L, men pga. forsinkelser af den forrige mission STS-61-C, blev STS-51-L missionen udskudt til 22. januar 1986. Herefter blev planen rykket 3-4 gange yderligere inden opsendelse.

Forsinkelser er ikke ualmindelige ved rumfærgeopsendelser. Den sidste udsættelse skete et par timer før afgang om morgenen, temperaturen havde været langt under frysepunktet om natten,- minus 20° grader Celsius. Nogle ingeniører havde udtrykt bekymring for de meget lave temperaturer og den sidste udskydelse af opsendelsen var for at give islaget tid til at smelte.

Opsendelsen skete klokken 11:38:00 EST, 73 sekunder efter eksploderede rumfærgen.

En utæt pakning i rumfærgens ene løfteraket var gået i opløsning og lækkede brandstof. Pakningen var en O-ring. O-ringen havde taget skade af de lave temperaturer og kunne derefter ikke holde til de høje temperaturer ved affyringen.

Ingeniørerne der havde designet O-ringene havde viden om at O-ringene ikke kunne klare de lave temperaturer. De forsøgte at advare om faren ved at opsende rumfærgen kunne blive katastrofal.

Rogers-kommissionen blev nedsat af USA's præsident Ronald Reagan den 3. februar 1986 med henblik på en uvildig undersøgelse af rumfærgen Challengers forlis.

Kommissionen afleverede en rapport med 9 anbefalinger til præsidenten d. 6. juni 1986, det pointeres at rumfærgerne aldrig skal anses for at være et sikkert tranpotmiddel <ref>*en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/letter.htm Report to the President]</ref>.

Den 13 juni 1986 anmoder Præsidenten den nyudnævnte NASA administrator (øverste ledelse), James C. Fletcher om at implementere Rogers-kommissionens anbefalinger<ref>*en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/actions.pdf Actions to Implement the Recommendations]</ref>.

I Juni 1987 leverer NASA en status rapport over implementeringen af Kommissionens anbefalinger<ref>*en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/v6index.htm Implementation of the Recommendations]</ref>.

Først 2 år efter ulykken, den 29. september 1988, opsendes den første rumfærge mission (STS-26) efter Challenger ulykken<ref>*en_sprog [http://www.nasa.gov/centers/kennedy/pdf/67367main_sep25.pdf Remembering Return to Flight]</ref>.

Rumfærgerne blev redesignet efter omfattende anbefalinger fra Rogers-kommissionen<ref>en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/v6p88.htm Major Orbiter Modifications]</ref> <ref>en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/v6p90.htm Major SRB Modifications]</ref> <ref>en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/v6p89.htm Major Space Shuttle Main Engine Modifications]</ref>.

De 9 anbefalinger gik langt ud over de tekniske aspekter der forårsagede ulykken d. 28 januar 1986.

#'Løfteraketternes design'. Problemet med O-ringe har været kendt siden 1982, hvor det anses for at være et kritisk problem med risiko for tab af rumfærge og besætning. Udskiftning og test under alle forhold, uden hensyn til omkostningerne.<ref>*en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/v1p241.htm SRB Critical items list (1982)]</ref> #'Ledelsesstrukturen i Rumfærge-programmet'. Kritiske informationer når ikke frem til beslutningstagerne. Mangel på ledelsesfilosofien fra 1960 og 1970'erne hvor astronauter med erfaring fra missionerne indgik i ledelsepositioner med det fornødne indblik i flyvning og sikkerhed. #'Kritisk eftersyn og test af rumfærges udstyr og komponenter'. NASA skal sammen med underleverandører undersøge og udrede kritiske punkter. Punkterne skal efterses af en auditør der rapporterer direkte til øverste ledelse. #'Sikkerhedsorganistion'. Der skal etableres en sikkerhedsorganistion med autoritet og rapport direkte til øverste ledelse. #'Forbedre kommunikationen'. Vitale informationer gik ikke videre til beslutningstagere, tendensen var udpræget på Marshall Space Flight Center, tendensen skal elimineres om nødvendigt udskiftning af personalet. Ledelsesmøder hvor det besluttes om hvorvidt rumfærgen er klar til opsendelse (Flight Readiness Reviews) skal optages på bånd, besætningens kommandør skal deltage i møderne. #'Sikkerhed ved landing'. Landingsstel, dæk, bremsesystem og navigations udstyr skal forbedres. Der skal sættes kriterier for systemerne, rumfærgerne må ikke lande på Kennedy Space Center før kriterierne er opfyldt, indtil da må de lande på Edwards Air Force Base (basen har flere faciliteter for testflyvning). For valg af landingsbane skal der foreligge en vejrudsigt for pågældende center, mindst en time før beslutningen tages. #'Mulighed for at afbryde opsendelse og redde besætningen'. Under landingen virker rumfærgen som et svævefly, der glider ned gennem atmosfæren uden motorkraft og lander på en landingsbane. Der skal være en undsætnings mulighed for besætningen under landing. I det tidlige stadie af opsendelse skal det være muligt at afbryde opsendelsen i tilfælde af fejl i 2 eller 3 af hovedmotorerne. #'Realistiske intervaller mellem missionerne'. At NASA har det eneste nationale opsendeles sted for rumfærge opsendelser lægger et forøget pres på organisationen. Missioner bør kun planlægges efter de ressourcer der er tilrådighed. Omlægning af rumfærgens last må ikke være en hindring for besætningens træning. #'Vedligeholdelses standarder'. Faste procedurer for opfølgning af kritiske fejl, en fast vedligeholdelsesplan for rumfærgernes vigtige komponenter, problemløsning må ikke udskydes.

'Richard P. Feynman', Nobelpristager i Fysik og med i Rogerskommissionen. Feynmans personlige vurdering af rumfærge projektet er vedlagt rapporten, han fremhæver at NASA omgår sikkerhedsprocedurerne, der ændres der på kriterierne for hvornår noget er kritisk, i stedet for at løse problemet<ref>*en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/v2appf.htm Appendix F - Feynmans personal Observations on Reliability of Shuttle]</ref>. En film om Challenger-ulykken, baseret på Richard Feynmans rolle i undersøgelsen af ulykken, bliver muligvis produceret i 2008 eller 2009.<ref>*en_sprog [http://www.spaceref.com/news/viewpr.html?pid=19931 Media 8 To Produce „Challenger“ Directed by Philip Kaufman]</ref><ref>*en_sprog Wikipedia Challenger (film)</ref>

*Challenger *Richard Feynman *Rogerskommissionen *Columbia-ulykken

* Claus Jensen, Challenger - Et teknisk uheld, Samleren, 1993. ISBN 87-568-1250-7.

*en_sprog [http://www.nasa.gov/mission_pages/shuttle/shuttlemissions/archives/sts-51L.html STS-51-L] NASA *en_sprog [http://history.nasa.gov/sts51l.html Challenger STS 51-L Accident] NASA *en_sprog [http://history.nasa.gov/rogersrep/genindex.htm Rogers Commission Report] NASA