Indholdsfortegnelse

Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane VVGJ var en lokal jernbane, der gik fra Vejle til Vandel og Grindsted.

Allerede den 10. september 1897 blev der åbnet en forløber for denne bane, nemlig VVG eller Vejle-Vandel Jernbane. Mange år senere - i 1914 - blev den udvidet til Grindsted.

Selvom banen gik mod vest - set fra Vejle - hed stationen dér: Vejle Nord (nedrevet i 1984) og var beliggende tæt på Grejsdalsvej, hvor banen fra Vejle mod Herning også løber.

Så tog den ellers et kraftigt sving - mere end 90 grader - igennem den indre by og krydsede adskillige travle gader, før den løb lige mod vest - parallelt med Svendsgade, hvor det første trinbræt var ved Boulevarden (Svanholm) og det næste i Trædballe. Så fulgte stationer i Skibet, Haraldskær Fabrik, Vingsted Mølle, Kjeldkær, Ravning, Lihmskov, Bindeballe, Randbøl, Vandel, Østerby, Billund, Løvlund og endelig Grindsted.

Det normale køretøj i 1950'erne, hvor banen kørte på sidste vers, var to skinnebusser fabrikeret på Scandia-fabrikkerne i Randers.

Vejle-Vandel 10. september 1897 - 31. marts 1957

Vandel-Grindsted 21. maj 1914 - 31. marts 1957

Ekspeditionssteder

Se også:

Eksterne henvisninger/Kilder