Østjyske Jernbane ØJJ
ØJJ var et privatbaneselskab oprettet til at drive de to banestrækninger
Da staten i 1861 besluttede at bygge ca 500 km jernbane i Jylland, regnede man med at behovet for jernbaner var dækket. I Randers, der i 1862 var blevet den ene endestation for Jyllands første jernbane Århus-Randers, opstod ønske om at bygge en sidebane over Djursland til en mere tilgængelig havn end Randers' egen, der lå for enden af den ofte vanskeligt navigerbare fjord. Udtørringen af Kolindsund - dengang Jyllands største indsø - og uddybningen af havnen i Grenå gjorde det atraktivt at anlægge en jernbane fra Randers til Grenå. En af initiativtagerne til projektet var konseilpræsident Estrup på Skaføgård lidt syd for Pindstrup.
Disse planer vakte nogen uro i Århus, idet man frygtede at en del af handelen fra Djursland ville blive trukket væk fra Århus. Man foreslog derfor at bygge en jernbane fra Århus til et punkt på den nye bane mellem Randers og Grenå.
Inden åbningen enedes de to baner om fællesdrift under navnet Østjydske Jernbane.
Dårlige driftsresultater og vanskeligheder ved blot at svare renter af prioritetsgælden resulterede i at inderingsminister Skeel allerede i 1878 fremsatte lov om statens overtagelse af begge baner. Først i rigsdagssamlingen 1881-82 lykkedes det at få statskassen til at klare den håbløse situation. Selskabet blev drevet for statens regning fra 1. april 1881, men først endeligt overtaget pr. 1. oktober 1881 hvorefter driften blev varetaget af statens Jysk-Fyenske Jernbaner.
Selvom Randers-Grenaa var bygget først og Aarhus-Ryomgård i den forstand var en sidebane, overtog Aarhus-Ryomgård mere og mere trafikken. Det varede ikke længe, før ØJJ's toggang blev byttet om, så Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen og Randers-Ryomgård blev en sidebane, hvor der i det tyndt befolkede område næsten kun var interesse for godstrafikken.
Århus-Ryomgård-Grenå udgør i dag Grenåbanen.
Randers-Ryomgård:
Ryomgård - Grenå se Grenåbanen