En 74-årig husmand har fortalt episoden om bortførelsen af Frederik III`s skat fra Snesere Præstegård således ¹⁾:

„Svenskerne var kommet til kundskab om, at Svend Gønge skulle føre en stor skat til København. De besluttede derfor at overfalde ham i hans gård i Snesere og bemægtige sig skatten. Men Svend, som havde fået nys herom ved sine spejdere, samlede sine folk i de nederste gårde i byen og satte lyttere ud uden for sin gård i den tørre ask. Denne smukke og usædvanlig store ask, der nok kunne være en ærværdig olding på omkring 300 år, omhuggedes i efteråret 1880 ved byvejens udvidelse. Lytterne havde befaling til, så snart de hørte svenskerne komme, at give signal, hvorpå nogle af Svends mænd straks skulle stikke ild i de ved gårdens 4 hjørner opstillede halmknipper. Imidlertid ville han selv med nogle andre folk bringe skatten i sikkerhed nede i Helledes Mølle ved Bækkeskov tillige med sin hustru, Ane Oremands. En gammel bonde i Lundby har fortalt, at Svend mest opholdt sig i egnen omkring Bækkeskov og Vindbyholt. Svenskerne afbrændte senere Bækkeskov by og Helledes mølle, måske som hævn. Da svenskerne nu kom, gav lytterne det aftalte signal, hvorpå 4 af Svends mænd straks satte ild til halmknipperne. Men da svenskerne så, at gården brændte, skyndte de sig til stedet, sprang af hestene og begyndte at gennemsøge huset for at finde skatten inden luerne fortærede den. Men nu brød de øvrige af Svends mænd frem fra deres skjul, lukkede porten og drev svenskerne, som anede uråd og ville flygte gennem døre og vinduer, ind i gården igen og indebrændte dem alle. Samme mand har også fortalt, at i Gjøngemosen ved Bredeshave, der langt ind i 1800-tallet overvejende bestod af hængesæk, skal Svend Gønge have drevet en flok svenskere ud, så de alle druknede. Ved gravning af en grøft ved stedet ca. 1830 fandt man en stor mængde menneskeknogler, som man mener, godt kan stamme fra de druknede svenskere. (Uddrag fra Peter E. Jensens bog „Optegnelser fra Snesere sogn“)