'Rane Jonsen' (født 1254, død 1294) var en dansk adelsmand .

Han var beslægtet med Hvideslægten og ejede jord på Sjælland, især på Stevns, hvor han sandsynligvis besad Gjorslev. Han var væbner og kammermester hos Erik V Klipping og var sammen med kongen i Finderup Lade den skæbnesvangre nat i november 1286, hvor kongen blev myrdet af ukendte mænd.

Folkeviserne udnævner Rane Jonsen til at være forræder mod kongen, han „værged sin herre som en skalk“, og på Danehoffet i Nyborg blev han det følgende år dømt fredløs som forræder. Han flygtede til Norge og var i de følgende år med til hærgningstogter mod Danmark. I 1294 blev han fanget, henrettet og lagt på stejle ved Roskilde.