'International Business Machines Corporation' ('IBM') har hovedkontor i Armonk, New York, USA, og dansk hovedkontor i Lundtofte ved Kongens Lyngby. Virksomheden fremstiller og sælger computerhardware, -software og -tjenesteydelser.
Med over 316.000 ansatte og indtægter på cirka 81 milliarder dollar i 2002, er IBM et af de største og ældste it-firmaer i verden, kun NCR er ældre. IBM har udviklingsafdelinger over hele verden og forskningscentre i Austin, Beijing, Delhi, Cambridge (Massachusetts), Haifa, New York, San Jose, Tokyo og Zürich.
Virksomheden er til stede i næsten alle markedssegmenter indenfor hardware, fra mainframe-computere (hvor den er markedsdominerede) til printere. Den fremstiller også et bredt udvalg af grundkomponenter, som anvendes både i egne og andre virksomheders produkter. Dog kommer flere og flere af virksomhedens indtægter fra konsulentarbejde, frem for almindelig produktfremstilling.
IBM har blandt andet, i WebSphere Porteføljen, skabt den mest alsidige og dækkende integrationsplatform, som også danner et meget bredt dækkende grundlag for f.eks. SOA (Service Orienteret Arkitektur), hvilket anses for fremtiden inden for it-branchen.
På grund af størrelsen og det blå logo er firmaet også kendt som Big Blue (Store Blå).
IBM's historie begyndte flere årtier før udviklingen af computeren - før den tid, produceredes hulkortmaskiner. Oprindeligt hed virksomheden Computing Tabulating Recording Corporation (CTR), der blev oprettet som aktieselskab den 15. juni 1911 i Binghamton, New York. Denne virksomhed var en fusion mellem Tabulating Machine Corporation, Computing Scale Corporation og International Time Recording Company. Direktøren for Tabulating Machine Corporation var på daværende tidspunkt Herman Hollerith. Thomas J. Watson Sr., der grundlagde IBM, blev direktør for CTR i 1914 og administrerende direktør i 1915. Den 14. februar 1924 ændrede CTR sit navn til 'International Business Machines Corporation' (IBM).
Virksomhederne, der fusionerede under CTR-navnet, fremstillede et bredt udvalg af produkter, blandt andre tidsstyringssystemer, vægte, automatiske kødskærere og vigtigst af alt for udviklingen af computeren, hulkortudstyr. Med tiden kom CTR til at fokusere udelukkende på hulkortudstyret og indstillede sine øvrige aktiviteter.
I årene efter 2. verdenskrig og specielt ved starten af den kolde krig valgte IBM at satse på udvikling af computere, en udvikling som Thomas J. Watson, Jr. gennemtrumfede trods modstand fra store dele af virksomheden. I juni 1950, kort efter udbrudet af Koreakrigen fik Watson, Jr. gennemført en undersøgelse af, hvordan IBM kunne bidrage til det nationale forsvar. Undersøgelsen, gennemført af James Birkenstock og Cuthbert C. Hurd anbefalede at IBM skulle bygge computere. Resultatet blev, at IBM 29. april 1952 annoncerede sin første kommercielle computer, IBM 701, beregnet på videnskabelig anvendelse.
I oktober 1952 fik IBM en henvendelse fra MIT's Lincoln Lab, som ønskede at IBM skulle fabrikere de computere, Lincoln Lab var ved at designe til det amerikanske luftforsvar. Store dele af IBM var imod projektet og ønskede at firmaet i stedet skulle satse på en forretning med store penge i: bedre hulkortudstyr. Men Thomas J. Watson, Jr. gennemtvang sin beslutning om at satse på computere, til dels ved at slå på patriotiske motiver - USAs forsvar i den kolde krig. IBM gik ind i samarbejdet på fuld kraft, og i februar 1954 skrev IBM kontrakt på levering af computere til Semi-Automated Ground Environment (kendt som SAGE), en kontrakt som indebar tidens største og mest avancerede computere, og som IBM fortsatte med at levere computere til i 10 år.
I samme periode fik Cuthbert C. Hurd med Watson, Jr.'s støtte gennemført udvikling af en „lillebror“ til IBM 701, IBM 650, beregnet til anvendelse i erhvervslivet. Maskinen blev annonceret i december 1955, og der blev inden for de første år leveret 120 maskiner, og skrevet ordre på 750 mere. Maskinen blev kendt som „computerens Model-T“. IBM var blevet en computer-virksomhed, og skulle komme til at dominere computer-industrien de næste 30 år.
Selvom IBM ikke opfandt den personlige computer, blev arkitekturer, som er klonet fra deres oprindelige 1981-design (der var afhængigt af tredjepartskomponenter), industristandarden. Microsoft og Intel blev monopol-leverandører af to af nøglekomponenterne i de kompatible systemer.
Den 19. januar 1993 offentliggjorde IBM et underskud på 4,97 milliarder dollar i 1992, hvilket på daværende tidspunkt var det største virksomhedsunderskud på et år i USA's historie.
IBM's logo blev designet af Paul Rand.
Louis V. Gerstner, Jr. var bestyrelsesformand og administrerende direktør for IBM fra 1. april 1993 indtil 29. januar 2002 hvor Samuel J. Palmisano blev valgt som administrerende direktør. Administrerende direktør for IBM i Danmark er Lars Mikkelgaard-Jensen.
IBM-overtagelser i de senere år:
* Lotus Development Corporation i 1995 for 3,5 milliarder dollar. * Tivoli Systems i 1995 for 750 millioner dollar. * Sequent Computer Systems i 1999 for 810 millioner dollar. * Informix Software (et køb af aktiver frem for en egentlig overtagelse) i 2001 for 1 milliard dollar. * PricewaterhouseCoopers' Consulting i 2002 for 3,5 milliarder dollar (genberegnet af IBM i august 2003 som 3,9 milliarder dollar). * Rational Software Corporation i 2003 for 2,1 milliarder dollar. * Mærsk Data og DM Data i 2004 for et ukendt beløb
IBM * [http://www.ibm.com/ IBM's websted i USA] * [http://www.ibm.dk/ IBM's danske websted] * [http://www.research.ibm.com/ IBM Research] * [http://www.research.ibm.com/cambridge IBM Research i Cambridge]