Bjerg-Skovranke er en løvfældende lian. Den klatrer - som de fleste af denne slægt gør - ved hjælp af bladstilkene. Barken er først grøn og glat. Senere bliver den furet og lysebrun, og til sidst skaller den af i lange strimler. Knopperne er modsatte, udspærrede, spidse og lysegrønne. Bladene er uligefinnede (eller trekoblede) med kortstilkede, ovale småblade. Bladranden har nogle få, grove tænder eller lapper. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomsterne, som ses i juni-juli, er samlet i små stande med op til 8 enkeltblomster i bladhjørner og ved skudspidser. De er hvide til rosenrøde. Frugterne er nødder med lange frøhaler. De modner ikke ordentligt i Danmark.
Rodnettet består af nogle få, tykke hovedrødder, der ikke forgrenes særligt meget. Hele planten er giftig. Bjerg-Skovranke (Clematis montana) har en karakteristisk duft af vanille i blomsterne.
Størrelse
8 x ? (50 x ? cm/år).
Hjemsted
Bjerg-Skovranke gror i regnrige løv- og nåletræskove i Himalaya. Her findes den især på mineralrig skovjord i bryn og lysninger.
Sorter
I Danmark kendes Bjerg-Skovranke næsten udelukkende gennem sorten 'Rubens', som har særligt intenst lyserøde blomster i stor mængde (se foto).