**Theodor Andersen Alstrup** Generaldirektør for [[jernbaner:DSB]] juli 1915-1931 Født 8. februar 1868 i Viborg som søn af avlsbruger og byrådsmedlem Christen Mehlsen Andersen Alstrup (1833-1895) og Maren Cathrine Daa (1837-1913). Juridisk embedseksamen 1889 og derefter beskæftiget i sparekasse og med godsforvaltning. 1894 sagfører i Århus. 1905 direktør for den nyetablerede Købmands- og Håndværkerbank i Århus. Det var noget overraskende at han i 1915 af trafikminister [[Jens Hassing-Jørgensen|Hassing Jørgensen]] blev udnævnt til generaldirektør for DSB, men det var regeringens hensigt efter den nye statsbaneordning af maj 1915 at lægge mere vægt på de forretningsmæssige kompetencer, i modsætning til tidligere generaldirektørers mere tekniske kompetencer. Embedsperioden blev i høj grad præget af [[historie:1. verdenskrig]] og dennes eftervirkninger. Generaldirektør for [[jernbaner:DSB|De danske statsbaner]] 1. oktober 1915 - 1. november 1931 hvor han blev afløst af [[Peter Knutzen]] Gift 1897 med Hedevig Nielsine Olsen. Se også: *[[historie:DSB's generaldirektører]]