**Flemming Hansen** (født [[9. august]] [[1939]]) er en dansk politiker som repræsenterer [[Det Konservative Folkeparti]]. Han har siddet i [[Folketinget]] fra [[1984]] og var fra [[2001]]-[[2005]] [[Jernbanens ministre|trafikminister]] i [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen I]]. Fra [[2005]] har han været [[transport- og energiminister]], og [[ældste]] minister i [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen II]]. Konstitueret [[kulturminister]] fra [[22. juni]] [[2006]] pga. sygmelding af [[Brian Mikkelsen]]. ==Biografi fra Folketingets hjemmeside== Flemming Hansen, trafikminister. Det Konservative Folkeparti - Folketingsmedlem for [[Vejle Amtskreds]] fra 10. jan. 1984. Trafikminister fra 27. nov. 2001 Født 9. aug. 1939 i [[København]], søn af registreret revisor Hans Hansen og hustru Gyda Hansen. Realeksamen fra Ålholm Skole i [[Valby]] 1956. Handelsskoleeksamen i København 1959. Højere handelseksamen, [[Niels Brock]], 1961. Merkonom med speciale i finansiering 1972. Chefkonsulent i Danmarks Skohandlerforening 1963-72. Skohandler fra 1973 med forretninger i henholdsvis [[Vejle]], [[Fredericia]] og [[Horsens]]. Formand for Danmarks Skohandlerforenings uddannelsesudvalg 1977-81, næstformand for foreningen 1981-95, formand 1985-90. Medlem af bestyrelsen for Lån & Spar Bank A/S 1990-2001, for Euro Sko a.m.b.a 1994-2001, for G. Falbe-Hansen A/S og for Holst Sko A/S. Erhvervspolitisk ordfører 1984-94, markedspolitisk ordfører 1987-89 og energipolitisk ordfører 1989-90. Næstformand for Folketingets Erhvervsudvalg 1987-90 og formand for Folketingets Valutaudvalg 1988-94 og for Skatte- og Afgiftsudvalget 1994-98. Skattepolitisk ordfører fra 1994. Medlem af [[DONG (virksomhed)|DONG]]'s repræsentantskab fra 1990 og af [[Europarådet]] fra 1993. Næstformand for European Democratic Group. Medlem af Landsskatteretten fra 1998 og af bestyrelsen for Inter Parlamentarisk Union fra 1998. Partiets kandidat i Vejlekredsen fra 1983. ===Kilde=== * [[http://www.ft.dk Folketinget.dk]] Dato: 17. juli 2003.