'''Christian Edvard Sylow''' ([[jernbaner:23. oktober]] [[jernbaner:1866]] i [[historie:Korsør]] – [[jernbaner:15. november]] [[jernbaner:1930]] i [[historie:København]]) var en dansk [[arkitekt]].

Sylow var søn af [[historie:byfoged]], borgmester i Korsør [[Niels Sylow|Niels Peter Martin Sylow]] og Sophie Antoinette Kirstine Elise Nellemann, tog [[præliminæreksamen]] i [[historie:Sorø]] [[jernbaner:1882]], blev tømrersvend og gik på Teknisk Skole. Han gik på [[Kunstakademiet]] fra april [[jernbaner:1885]] indtil afgang i maj [[jernbaner:1895]]. Undervejs var han ansat som [[konduktør]] for [[Ove Petersen]].

Sylow var dernæst medarbejder hos [[Ferdinand Meldahl]], [[H.B. Storck]], [[Valdemar Koch]], [[Axel Møller]], [[Martin Borch]] (ombygning af [[historie:Gammel Køgegård]]), [[Eugen Jørgensen]] ([[Østerfælled Kaserne|Gardehusarkasernen]]) [[jernbaner:1896]]-[[jernbaner:1898|98]], [[Frederik L. Levy]] (bygninger i [[Københavns Frihavn]]) ca. [[1901]]-[[1902|02]] samt [[Vilhelm Fischer]] ([[Hotel Bristol]]) 1901-02. Sylow fik således en lang og grundig uddannelse. Allerede i akademitiden fik han opgaver i sin hjemby Korsør, men det blev senere hen Køge, hvor Sylow var mest virksom. Han fulgte tidens omskiftelser fra [[Historicisme (arkitektur)|historicisme]] over [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantik]] til [[nyklassicisme]].

Han var medlem af Kontrolkomiteen for Landhypotekforeningen for Østifterne [[jernbaner:1908]]-[[jernbaner:1930|30]]. 

Han modtog [[K.A. Larssens og Hustru L.M. Larssens født Thodbergs Legat|K.A. Larssens Legat]] [[jernbaner:1894]], Akademiets rejsestipendium [[1900]] og [[1905]] og [[Theophilus Hansens Legat]]. Rejserne gik til [[Italien]], [[Frankrig]] og [[Grækenland]]. 

Han døde ugift og er begravet på [[Assistens Kirkegård]].

====== Værker ======

  * Havneingeniørbolig og -kontor, Caspar Brands Plads, [[Korsør]] (1891)
  * [[Det tekniske Selskabs Skole]], Jens Baggesens Gade, Korsør (1893)
  * [[historie:Vallø Strandhotel]] (1899)
  * Forbindelsesgang over [[Hestemøllestræde]], [[København]] (1903, fjernet)
  * Etageejendom, [[H.C. Ørsteds Vej]] 50A, [[Frederiksberg]] (1904, sammen med [[Vilhelm Fischer]], præmieret af [[Frederiksberg Kommune]])
  * Hovedbygning og vaskeribygning, Jysk Fødselsanstalt, [[Nørrebrogade (Århus)|Nørrebrogade]] 37-39, [[Århus]] (1909-10, nedrevet)
I [[historie:Køge]]:
  * Tilbygning til Alexandrastiftelsen, Vestergade (1897, 1906)
  * Bjerggade 18 (tegnet 1898, ombygning 1909 til katolsk kapel)
  * Bibliotek og museumsbygning, Elisevej, nu Bjerggade 22 (1899)
  * Køge Bank, Nørregade 54 (1905, nedlagt)
  * Kontorbygning for Elværket, Bygårdsstræde (1905)
  * Torvet 3 (1906)
  * Valgtribune i træ, opstillet på Torvet (1908, forsvundet)
  * Alderdomshjem, Kirkestræde (1908, ombygget til hovedbibliotek)
  * Fattiggården (1910)
  * Gymnastikhus til Borgerskolen (1914-15, opført af [[Martin Borch]] i 1892, nedlagt)
  * Alle stationsbygninger og remiser på [[jernbaner:Køge-Ringsted Banen]] (1916, nedlagt)
  * Køge Bibliotek (1919)
  * Biografen, Kosmorama, senere Kino, Nørregade (1919, nu butik)
  * Politistation, Bygårdsstræde (1919-20, nedrevet)
  * Søndre vandtårn (1923)
  * Øernes Andelsselskabs silopakhus, Sdr. Havnevej (1925)
  * Tilbygning til Tøxens Skole, H.C. Andersens Gade (1930-31)
  * Villaer
===== Ombygninger =====

  * [[Domhuset i København|Domhuset]], [[Nytorv]], København
  * Arbejds- og fattighus, Køge, ombygget til museum (1909)
===== Konkurrencer =====
  * [[historie:Christiansborg Slot]] (1905, 2. præmie, sammen med Vilhelm Fischer)

====== Kilder ======
  * A., "Christian Sylow", i: [[Merete Bodelsen]] og [[Povl Engelstoft]] (red.), ''[[Weilbachs Kunstnerleksikon]]'' København: [[Aschehoug]] 1947-52.
  * [[Sys Hartmann]], "Christian Sylow", i: Sys Hartmann (red.), ''Weilbachs Kunstnerleksikon'', København: [[Rosinante]] 1994-2000.