**Alfred Josef Ferdinand Jodl** ([[jernbaner:10. maj]] [[jernbaner:1890]] – [[jernbaner:16. oktober]] [[jernbaner:1946]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[soldat]] og [[hær]]leder.

== Biografi ==
Han var søn af oberst Alfred Jodl og hustru Therese Baumgärtler. I 1910 blev han som 20-årig uddannet på Kadetskolen i [[München]] som artilleriofficer i den tyske hær.

I [[historie:1. verdenskrig]] deltog han som artilleriofficer 1914-1916 på vestfronten. Han blev såret to gange, og blev så for en kort tid sendt til østfronten som stabsofficer fra 1917 til 1918.

I 1923 lærte han [[Adolf Hitler]] at kende, og han blev i 1935 udnævnt til chef for den nationale forsvarskommando, en post han beholdt til [[historie:2. verdenskrig]]s udbrud i 1939.

I 1938 blev han udnævnt til [[Adolf Hitler]]s nærmeste militære rådgiver og blev generalløjtnant senere samme år. Generalløjtnant Alfred Jodl og generalfeltmarskal [[Wilhelm Keitel]] var de to vigtigste militære, tyske figurer under 2. verdenskrig, da de styrede det meste af den tyske militærledelse.

I 1942 blev Jodl operationschef og i januar 1944 generaloberst. 

[[jernbaner:7. maj]] [[jernbaner:1945]] underskrev Alfred Jodl Tysklands betingelsesløse kapitulation til [[De Allierede]].

Under [[Nürnbergprocessen]] blev han kendt skyldig i de fire hovedpunkter:

  * Forbrydelser mod freden. 
  * Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden. 
  * Krigsforbrydelser. 
  * Forbrydelser mod menneskeheden. 

Dommen lød på [[henrettelse]], og han blev hængt d. 16. oktober 1946.

Syv år senere erklærede en domstol i München, at Alfred Jodl ikke havde gjort sig skyldig i krigsforbrydelser, der kunne medføre dødsstraf i følge international lov. De Allierede nægtede dog at kommentere denne afgørelse.