**Spelt** er en af de ældgamle sorter af [[hvede]]. Man anser den i dag for at være en [[hybrid]] mellem urhvedesorterne [[Emmer|Emmer (''Triticum dicoccon'')]] og [[Enkorn|Enkorn (''Triticum monococcum'')]]. Den kendes fra [[Mellemøsten|mellemøstlige]] landbrugskulturer i det [[2. årtusinde f.Kr.]], og den har været dyrket lige siden. Ved overgangen til det intensive [[landbrug]] blev spelt dog fravalgt, da udbyttet i kilogram kerne pr. [[hektar]] var mindre end hos nogle af de højtydende hvedetyper. Produkter med spelt har dog i de seneste år vundet stor popularitet, hvorfor typen atter indgår i landbrugsproduktionen. Dog stadig i mindre målestok i forhold til andre hvedetyper. Spelt udmærker sig ved at have en anden [[gluten]]sammensætning end de højtydende hvedetyper. Visse steder i [[Bayern]] og [[Schweiz]] fortsatte man dog med at dyrke spelt, og derfor var der materiale til rådighed, da der blev efterspørgsel efter en mindre højtydende, men mere velsmagende og sund hvede. Af speltkerner fremstilles: * [[Speltgryn]] * [[Speltmel]] * [[Speltøl]]