'''Margarine''' er en blanding af [[fedtstof]] og [[vand]], der kan bruges som erstatning for [[smør]].
Margarine, der i dag mest fremstilles af forskellige [[planteolie]]r, blev oprindeligt fremstillet af [[animalsk fedt]] blandet med [[skummetmælk]], der i store mængder blev til overs ved smørproduktion. Det var mælkens proteiner, der gjorde margarinen fast ved [[stuetemperatur]] pga. deres egenskab som [[emulgator]]er og samtidig gav margarinen en syrlig smøragtig smag.
Fremstilling af margarine vha. blanding af animalsk fedt og skummetmælk blev i 1860'erne opfundet af den franske kemiker [[Hippolyte Mège-Mouriès]], der i 1869 i Frankrig fik [[patent]] på metoden.[{{Citation|title=Margarine Timeline - An illustrated margarine timeline from the 18th Century to the present day|url=http://www.margarine.org.uk/main_his.htm|accessdate=2008-12-22}}] I Danmark blev den første '''kunstsmør'''-fabrik grundlagt af [[Otto Mønsted]] i 1883 (senere kendt som ''[[OMA]]'').
For at beskytte den danske smøreksport til England, som på dette tidspunkt var betydelig, blev i 1885 vedtaget en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "smør" og den ægte vare. Loven påkrævede bl.a. at kunstsmør kun måtte produceres, handles og eksporteres med ordet '''Margarin''' indrammet i en ellipse og i emballager, der adskilte sig fra smørrets. I 1888 tilskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra Belgien, der blev omsat i Danmark vha. psykologen Alfred Lehmanns farveskala), så det forblev væsentligt blegere end smør.[{{Citation|title=Margarinelovgivningen i Danmark og i andre Lande. Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 23. November 1905|first=Harald|last=Faber|url=http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=88228|periodical=Nationaløkonomisk Tidsskrift|volume=3|number=14|year=1906}}] I disse år udviklede diskussionen om smør og margarine sig til den såkaldte ''[[smørkrig]]'', hvor bønder og deres parti [[Venstre]], krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed. Meget markant talte venstremanden [[Viggo Hørup]] med slagordene "rent land":
{{citat|Dersom vi vil reklamere for dansk Smør i England, saa skal vi sige: Danmark er et rent Land, der er intet Kunstsmor i Danmark}}
Argumenterne fra margarinetilhængerne var, at margarinen ikke skulle være usund, men være et billigt alternativ til det ringe anden- og tredjeklasses smør.[{{Citation|title=Smørkrigen|first=Jørgen|last=Holst-Jensen|url=http://tidsskrift.dk/visning.jsp?id=73663|periodical=Historie/Jyske Samlinger|volume=5|number=8|year=1946}}] Bland tilhængerne hørte også [[Kristine Marie Jensen]], der i 1901 allerede i forordet til sin berømte ''[[Frøken Jensens Kogebog]]'' lovpriste margarinens fortræffelige og husholdningsøkonomiske egenskaber.
Fremstilling af margarine fra [[planteolie]]r blev mulig omkring år [[1900]], hvor man opfandt en metode til at hærde planteolien. Processen kaldes [[hydrogenering]] og er en kemisk modifikation af planteoliernes fedtsyrekæder.
== Sundhedsaspekter ==
Omkring 2. [[verdenskrig]] blev det opdaget, at de mættede fedtsyrer øger koncentrationen af [[kolesterol]] i blodet og dermed også risikoen for [[åreforkalkning]] og hjerte-karsygdomme.
Plantemargarine har et meget lavere procentvist indhold af mættede fedtsyrer, men til gengæld et større indhold af de såkaldte trans-fedtsyrer, som er et biprodukt fra hærdningsprocessen. Forskning har vist at trans-fedtsyrer også kan øge [[kolesteroltal]]let, og margarineproducenter er begyndt at opfinde alternative hærdningsprocesser, som resulterer i et lavere indhold af trans-fedtsyrer.