**Nyord** er en lille [[ø]] nord for [[Møn]] med et areal på 4,99 km². Siden [[1968]] har øen været landfast med Møn via en [[dæmning]] og en lav [[Bro (konstruktion)|bro]]. [[Nyord Enge]], der udgør øens østlige ca. 700 [[tønde land|tønder land]], er kendt som et af [[Danmark]]s allerbedste fugleområder. Øens vestlige 200 tønder land er frugtbar [[moræne]]jord, her ligger byen og den lille [[havn]]. År [[1900]] var indbyggertallet i den lille landsby, hvor gårdene stadig ligger samlet, ca. 360. Nu er indbyggertallet 50 ([[1. januar]] [[2005]]). Da øen i [[1845]] blev selvstændigt [[Nyord Sogn|sogn]], udskilt fra [[Stege Landsogn]], fik den også egen [[Nyord Kirke|kirke]], en særpræget ottekantet bygning opført af arkitekt [[Otto M. Glahn]] med [[Frederiksberg Kirke]] som forbillede. Kirken fik i [[1983]] et [[Demant orgelbyggeri|Demant]]-orgel fra [[1870]]. Orgelet kom fra [[Paarup Kirke]] ved [[Odense]]. Under svenskekrigene var øen bl.a. tilflugtssted for [[historie:Svend Poulsen|Svend Gønge]] og hans folk indtil de blev sendt væk af lensmanden [[historie:Christoffer Lindenow]], der frygtede svenskernes overmagt.