En **homburg** er en formel [[hatte|hat]] i [[filt]], der er karakteriseret ved en enkelt bule ned langs midten af pulden, med en stiv skygge hele vejen rundt. Hatten var især populær i første halvdel af 1900-tallet, men oplevede en renæssance da [[Al Pacino]] bar den i filmen //The Godfather//. Det er en formel hat, der bl.a. kan bæres til smoking. == Udseende == Homburghatten er fremstillet i [[filt]] og har et hattebånd i [[grosgrain]]. Skyggen er stiv og bredere end på en [[bowlerhat]], men kanten er ligeledes bøjet op hele vejen rundt. Selvom homburgen er en formel hat, er den ikke et alternativ til en [[høj hat]], skønt den ses som lidt finere end bowleren. Den kan bruges til [[smoking]] og [[citydress]].{{cite web |url=http://www.bad-homburg.de/sc/Kultur_Bildung/Museum_im_Gotischen_Haus/6800966.asp/ |title=Hat Museum Bad Homburg |accessdate=2012-05-18}}{{dead link|date=March 2014}} Den oprindelige homburg havde lidt andre proportioner end den moderne version.Kilgour, Ruth Edwards (1958). ''A Pageant of Hats Ancient and Modern''. R. M. McBride Company. Homburgen findes både i sort, dueblå samt lyse- og mørkegrå.{{cite book |last=Roetzel |first1=Bernhard |authorlink=Bernhard Roetzel |title=En Rigtig Gentleman |volume=1 |publisher=Könemann |year=1999 |page=349 |isbn=3-8290-2027-9 |accessdate=2015-01-19 }} == Historie == Homburgen stammer fra [[Bad Homburg vor der Höhe|Bad Homburg]] i [[Hessen]], [[Tyskland]] og skal efter sigende være inspireret af [[tyrolerhat]]ten.{{cite book |last=Roetzel |first1=Bernhard |authorlink=Bernhard Roetzel |title=En Rigtig Gentleman |volume=1 |publisher=Könemann |year=1999 |page=212 |isbn=3-8290-2027-9 |accessdate=2015-01-19 }} Homburgen blev indført i England af [[Edward 7. af Storbritannien|Edward 7.]], efter han besøgte byen og tog en hat af denne type med tilbage. Kong Edward var meget modebevidst og gik op i sit udseende og gjorde hatten populær i hele Europa i løbet af få år.Donaldson, Frances (1974). ''Edward VIII''. Weidenfeld & Nicolson, p. 42. [[Anthony Eden]] gjorde den mørke homburg så populær i 1930'erne, at den blev kendt som "[[Anthony Eden hat|Eden]]" på [[Savile Row]].{{cite book |first1=Robert |last1=Graves |first2=Alan |last2=Hodge |title=The Long Week End: A Social History of Great Britain, 1918-1939 |url=http://books.google.com/books?id=tWhvH-brDVQC&pg=PA364 |year=1994 |publisher=Norton |isbn=978-0-393-31136-5 |page=364}} Ved indsættelsen af [[Dwight D. Eisenhower]] i 1953 brød han traditionen ved at bære en homburg i stedet for en høj hat. Han bar også en homburg under sin anden indsættelse, en hat som det tog tre måneder at fremstillet og blev kaldt den "internationale homburg" af hattemagere, fordi håndværkere fra ti forskellige lande havde bidraget til dens tilblivelse.{{cite book |first=R. Turner |last=Wilcox |title=The Mode in Hats and Headdress: A Historical Survey with 198 Plates |url=http://books.google.com/books?id=pXHCAgAAQBAJ&pg=PA333 |year=2013 |origyear=1959 |publisher=Dover Publications |isbn=978-0-486-31830-1 |page=333}} Som anden formel, vestlig hovedbeklædning er Homburgen ikke så populær, som den har været. [[Al Pacino]] formåede at skabe fornyet popularitet ved at bære den i filmen ''[[The Godfather]]'', hvilket er årsagen til, at den nogle gange kaldes en "Godfather".{{cite web |last=Kramer |first=Johnny |url=http://www.lewrockwell.com/kramer/kramer19.html |title=The Courage to Wear Hats |date=29 August 2008 |website=LewRockwell.com |accessdate=2014-03-20}} Visse [[Ortodoks jødedom|ortodokse jødiske]] [[rabbiner]] bærer sorte homburgere, selvom denne praksis også er i tilbagegang. Den bliver betragtet som mere traditionel end en sort [[Fedora (beklædning)|fedora]], som også bæres af ortodokse jøder. == Se også == * [[Fedora]] * [[Stetson]] * [[Tyrolerhat]]