**Godsforbindelsesbanen ved København** forbinder fjerntogssporene på [[Vestbanen]] med [[Øresundsbanen]] og [[Københavns Godsbanegård]]. Banen forgrener sig fra fjerntogssporene ved en niveaufri udfletning øst for [[S-tog]]s-stationen [[Hvidovre Fjern station|Hvidovre Fjern]]. Udfletningen betegnes ''Hvidovre Fjern Station'' og er en [[jernbanestation|station]] i jernbaneteknisk forstand uden perroner eller passagerudveksling. Sydøst herfor slutter banen sig til [[Ringbanen]] nær [[Vigerslev Allé T]] og løber parallelt med denne indtil den forgrener sig ved ''Vigerslev Station'', der ligeledes er uden perroner eller passagerudveksling. I østgående retning fortsætter banen langs [[S-tog]]s-sporene på [[Køge Bugt-banen]] mod [[Københavns Godsbanegård]], og i sydgående retning fortsættes mod [[Sjællandsbroen]], hvor banen slutter sig til [[Øresundsbanen]] ved [[Kalvebod station]] i en niveaufri udfletning. Vigerslev Station ligger nordøst for [[Ny Ellebjerg Station]], og Ringbanen slutter for foden af [[Køge Bugt-banen]]s perroner på Ny Ellebjerg, mens de to godsbaner fortsætter under perronerne. Banen benyttes normalt kun af [[godstog]]. I ekstraordinære tilfælde er det dog muligt at anvende den til persontog fra Vestbanen, der derved kan ledes uden om [[Valby station]] og gennem godsbanegården til [[Københavns Hovedbanegård|København H]]. Strækningen indgår i den kommende fjerntogsbane mellem København og [[Ringsted]] via [[Køge]]. Den valgte linjeføring betegnes [[Nybygningsløsningen]]. Den indgik også i den fravalgte [[5. sporsløsningen|5. sporsløsning]]. I forbindelse med anlægget, bygges nye perroner på Ny Ellebjerg Station, så fjerntog kan standse her.