'''Borre''' (gl. form ''Burgh'', ''Borrig'') er en landsby i [[Borre Sogn]] på den østlige del af [[Møn]] på vejen fra [[Stege]] til [[Liselund (Magleby Sogn)|Liselund]]. Landsbyen har 330 indbyggere ([[2007]]) og ligger i [[Vordingborg Kommune]] der tilhører [[Region Sjælland]]. Borre var i [[Middelalder]]en en købstad, som var stor nok til at kunne sammenlignes med øens anden købstad, Stege. Velstanden skyldtes den store sildefangst i sundet. Dens tidligere beliggenhed er ikke klar; men den har formentlig ligget på en ø i et sund, som helt gennemskar [[Møn]]. Senere forvandledes dette sund til en smal vig med indløb fra nord. Det første alvorlige knæk led Borre, da den i [[1510]] blev plyndret og ødelagt af [[Lübeck|lübeckerne]], og da fjorden begyndte at sande til, mistede den helt sin betydning. I [[1648]] fornyede [[Frederik 3.]] dens købstadsprivilegier, men den havde næppe på det tidspunkt nogen økonomisk rolle. Senere lukkedes fjorden helt - endnu [[1763]] kunne den dog besejles. [[Borre Kirke]] stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er opført i romansk stil. ==Eksterne henvisninger== * [[http://www.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?KoebstadID=79|Dansk Center for Byhistorie - Borre]]