'''Wilhelm Conrad Röntgen''' ([[27. marts]] [[1845]] - [[10. februar]] [[1923]]) var en tysk fysiker fra Würzburgs universitet. Han modtog som den første i [[1901]] [[nobelprisen i fysik]] for sin opdagelse af [[Røntgenstråling]]. Röntgen studerede på [[Eidgenössische Technische Hochschule Zürich|Eidgenössische Technische Hochschule]] i [[Zürich]], hvor han tog doktorgraden i [[1869]]. I [[1875]] blev han professor i fysik i [[Hohenheim]], fra [[1876]] i [[Straßburg]], fra [[1879]] i [[Gießen]], fra [[1888]] i [[Würzburg]] og endelig fra [[1900]] til [[1920]] i [[München]]. Han beskæftigede sig med [[krystallografi]], [[termodynamik]] og [[elektrodynamik]] Mens han eksperimenterede med elektricitet, opdagede han den [[8. november]] [[1895]] en ny form for stråling, som han kaldte X-stråler, da de var ukendte. Denne betegnelse hænger fortsat ved i det meste af verden, men i visse sprog, blandt andet dansk og tysk, amvendes betegnelsen [[røntgenstråling]] selvom '''Röntgen''' selv ikke ønskede sit navn anvendt i betegnelsen for strålingen. Det første [[røntgenrør]] blev fremstillet i [[Stützerbach]], [[Thüringen]] efter Röntgens anvisninger.