Et **voldsted** er rester af en [[borg]] eller et [[forsvarsværk]] fra [[middelalder]]en eller de tilstødende perioder. Der er fundet over 1.000 voldsteder i [[Danmark]]. De er som regel placeret, hvor landskabet gav en naturlig hjælp til opbygningen, for eksempel ved en [[bakke]], i en [[sø]] eller nær et [[vandløb]]. Ofte lå voldstederne i en opdæmmet sø, som samtidig var mølledam for en vandmølle, da vandmøller gav et stort økonomisk overskud. Normalt byggede man voldstedet, inden man opstemmede søen. Selvom en angriber kunne tørlægge søen, ville der gå lang tid inden søbunden var farbar. Langt de fleste voldsteder er skabt i [[den kongeløse tid]] og revet ned under [[Margrete 1.]] Det vil sige i tiden fra [[jernbaner:1332]] til omkring 1400.