'''Tyrkisk''' tilhører den [[altaiske sproggruppe]],  der tales af ca. 250 mio. mennesker i [[Tyrkiet]], Balkan, Vesteuropa, Centralasien, [[Kina]] og [[Mongoliet]]. Tyrkisk tales af ca. 70 mio. mennesker i Tyrkiet og af tyrkiske mindretal på [[Cypern]], i Øst[[grækenland]], på Sydbalkan (bl.a. i Bosnien og [[Albanien]]) samt i Nordeuropa (hvor det fx er det største minoritetssprog i [[Danmark]] og [[Tyskland]]).

Tyrkisk er et agglutinerende sprog, hvor verber og substantiver bøjes i tider, person og tal ved påhæftelse af suffikser på ordets rod. Dette indebærer, at der kan konstrueres meget lange ord, f.eks. 'Çekoslovakyalılaştıramadıklarımızdan mısınız' ('Er du en af dem, vi ikke kunne tjekkoslovakisere').

Af særlige kendetegn kan nævnes:
*der skelnes ikke mellem han/hun (der anvendes et kønsuspecifikt 'o')
*der er vokalharmoni i alle ord (undtagen låneord og enkelte tyrkiske)
*der anvendes hyppigt foranstillede sætningsforkortelser i stedet for ledsætninger, fx 'Anadolu'da bulunan [[Ankara]] çok güzel bir şehir' ('Ankara, der er beliggende i Anatolien, er en meget smuk by').

Tyrkisk er især påvirket af [[Arabisk (sprog)|arabisk]] og blev indtil [[Kemal Atatürk]]s reform i [[1928]] skrevet med arabiske bogstaver. Det indeholder en række særlige bogstaver:
  *ı - (udtales som slutvokalen i 'dans<u>e</u>') - /ə/ ''el.'' /ɨ/
  *ğ - (stumt 'g', udtales ikke) - /Vː/
  *ş - (sj) - /ʃ/
  *ç - (tj) - /ʧ/
Ved et forenet Cyperns indtræden i EU vil tyrkisk blive officielt [[EU]]-sprog.