[[billede:Trekroner Fort Copenhagen H.jpg|300px|thumb|right|Trekroner Fort set fra Langelinie. Foto: Ernst Poulsen.]]'''Trekroner''' lå oprindeligt ca. 200 m nord for det nuværende og fungerede fra [[1713]] til [[1731]] (bl.a. som karantænestation og fængsel ([[1728]])). Det nuværende område grundlagdes i [[1786]], men var ikke færdigt ved [[Slaget på Reden]] (2. april [[1801]]) eller ved det engelske bombardement i [[1807]]. Først i [[1828]] blev man færdig med byggeriet efter en periode med økonomisk nedgang. Trekroner var en del af [[Københavns Befæstning]], men blev lukket i [[1932]]. I [[1934]] blev stedet overtaget af [[Københavns Havnevæsen]] og var udflugtssted indtil [[2. verdenskrig]]s udbrud. Under [[Anden Verdenskrig]] blev fortet benyttet til indkvartering for besættelsesmagten.
Indtil Statens Bygningsfredningsfond i [[1984]] overtog det for 3 kr. stod stedet tomt. I [[1994]] blev det igen åbnet som udflugtsmål.
Trekroner blev overtaget af Kulturarvstyrelsen som ejer og senere forpagtet af [[Scandlines]] og der oprettes i den tidligere Kommandantbolig en [[café]] og [[restaurant]], men 2006 er forpagtningen overgået til ejerne af [[Middelgrundsfortet]].
Da kasematbygningen var ved at forfalde p.g.a fugt, blev der i 2005 foretaget en større renovering.
Der er normalt kun adgang til Trekroner i sommermånederne med [[DFDS]] [[Canal Tours]].
==Ekstern kilde/henvisning== *[[http://www.sns.dk/byer-byg/Netpub/trekroner/trekron.htm|Søfortet Trekroner]] *[[http://www.spangsberg.esenet.dk/Trekroner.html|Trekroner Fort]]