**Torstensonkrigen**  blev indledt [[jernbaner:12. december]] [[jernbaner:1643]] med en total overrumpling af Danmark, da en svensk hær, ledet af den svenske General [[Lennart Torstenson]], marcherede op i [[Holsten]]. I løbet af januar erobrerede de uden besvær hele Jylland, hvor befolkningen led stærkt under plyndringer. 

I februar [[jernbaner:1644]] rykkede svenske tropper under feltmarskal [[Gustav Horn]] ind i [[Skåne]] i den såkaldte [[Horns krig]] hvor de under et meget brutalt felttog erobrede bl.a. [[Helsingborg]] og [[Landskrone|Landskrona]], mens [[Malmø]] holdt stand.

Hollandske købmænd der var stærkt utilfredse med den stigende [[øresundstold]], sendte en hjælpeflåde til svenskerne, men den blev fordrevet ved et slag ved [[Lister Dyb]]

[[jernbaner:1. juli]] ledte [[Christian 4.]] selv et søslag på Kolberger Heide mellem [[Femern]] og [[Kielerfjord]]. Det var under dette søslag, at kongen mistede sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib ''Trefoldigheden''. Slaget, som varede i ti timer, endte med en kneben dansk sejr. 

Danmark fik hjælp af en kejserlig hær der rykkede op i Jylland, men de blev hurtigt fordrevet af de svenske tropper. Til gengæld lykkedes det i august at drive de svenske tropper ud af Skåne.

Senere samme år led danskerne det endelige nederlag i et søslag mod en forenet svensk-nederlandsk flåde, i farvandet mellem [[Lolland]] og Femern.

Ved [[Brømsebrofreden]] i [[jernbaner:1645]] måtte Danmark-Norge afstå [[Gotland]] og [[Øsel]], de norske områder [[Jämtland]] og [[Hærjedalen]] samt [[Halland]] for en periode af 30 år. Desuden blev Danmark tvunget til at nedsætte Øresundstolden og den norske told.