'''Torben Oxe''' (d [[29. november]] [[1517]]) var søn af [[Johan Oxe til Tordsø|Johan Oxe]] og [[Inger Bille]]. Han var [[Christian 2.]]'s lensmand på [[Københavns Slot]] fra [[1514]] og fik desuden [[Krogen (borg)|Krogen]] ([[Kronborg]]) len ved Helsingør. Fængslet af kongen, der for rigsrådet anklagede ham for bl.a. giftmord på [[Dyveke Sigbrittsdatter|Dyveke]], men han blev frifundet for anklagen. Han blev af kongen bragt for en [[birketing]]sret af 12 bønder fra landsbyen [[Solbjerg]] og dømt: "Vi dømmer ham ikke, men hans gerninger dømmer ham". Torben Oxe blev [[Halshugning|halshugget]] den 29. november 1517 i nærheden af nutidens Hauser Plads. Rigsrådet misbilligede henrettelsen.