'''Tjele Herregaard'''s jorder tilhørte engang en landsby, der lå i [[Tjele Sogn]], [[Sønderlyng Herred]], [[Viborg Amt]]. En landsby med 6 omkringliggende gårde, en landsbykirke og et gadekær. I [[1340]] uddør sognet på grund af [[den sorte død]], og først i [[1380]] samles jorderne til gods under domkapitlet i [[Viborg]]. Det første hus der bliver bygget er Sønderhuset "Stenhuset", som er fra ca. [[1392]]. Dernæst bliver domestikfløjen bygget i [[1550]], og til slut den store hvide hovedbygning i [[1585]]. Der har været flere forskellige ejere på Tjele, men den første, der får større betydning for godset, er [[Mogens Løvenbalk]], som giftede sig med [[Genete Cragengelt]]. Om hendes skæbne er der skrevet en roman af [[H.F. Ewald]] med titlen ''[[Den Skotske Kvinde på Thiele]].'' [[Image:Tjele Tom Petersen785.jpg|thumb|Tjele i sidste halvdel af 1800-tallet, tegnet af Tom Petersen]] Den næste ejer bliver Løvenbalks svoger [[Erik Skram]]. Derefter arves godset af sønnen [[Jørgen Skram]], der bygger den store hvide hovedbygning. Den 27. september 1635 køber [[Erik Grubbe]] Tjele. Erik Grubbes ene datter [[Marie Grubbe]] er også kendt fra litteraturen, bl.a. [[Ludvig Holberg]]s [http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?p_udg_id=40&p_sidenr=92&hist=fmE&nnoc=adl_pub Epistola 89], ''Fru Marie Grubbe'' af [[J.P. Jacobsen]], ''[[En Landsbydegns Dagbog]]'' af [[Steen Steensen Blicher]], ''Hønse-Grethes Familie'' af [[H.C. Andersen]], og "Kysse Marie" af [[Juliane Preissler]]. Efter Erik Grubbe ejes Tjele i kort tid af svigersønnen [[Jørgen Arenfeldt]], hvorefter [[Geert Didrick Levetzau]] køber Tjele. Efter Levetzaus død købes Tjele på auktion i 1737 af Generalmajor [[Christian Ditlev von Lüttichau]]. Tjele har været i slægten Lüttichaus eje siden. Tjele Gods er i dag på 2600 [[hektar]] + 450 [[hektar]] af Tjele Langsø. ==Ejere af Tjele:== *(1392) Niels Eskildsen Basse / Jep Eskildsen Basse *(1392-1418) Jep Eskildsen Basse *(1418-1440) Eskild Jepsen Basse *(1440-1450) Mogens Jensen Løvenbalk *(1450-1478) Christian Eskildsen Basse *(1478-1500) Laurids Mogensen Løvenbalk *(1500-1531) Jørgen Lauridsen Løvenbalk / Mogens Lauridsen Løvenbalk *(1531-1536) Mogens Lauridsen Løvenbalk *(1536-1568) Erik Skram Fasti *(1568-1592) Jørgen Eriksen Skram Fasti *(1592-1612) Christen Munk *(1612-1623) Maren Jørgensdatter Fasti *(1623-1635) Karen Hansdatter Lange *(1635-1692) Erik Lauridsen Grubbe *(1692-1698) Jørgen Arenfeldt *(1698-1737) Gert Didrik von Levetzow [[Image:Tjele Lüttichaus familegravsted.jpg|thumb|Lüttichaus familegravsted ved Tjele Kirke]] *(1737-1767) Christian Ditlev von Lüttichau *(1767-1801) Hans Helmuth von Lüttichau *(1801-1809) Christian Ditlev von Lüttichau *(1809-1824) Ida von Bülow gift von Lüttichau *(1824-1857) Hans Helmuth von Lüttichau *(1857-1911) Christian Ditlev von Lüttichau *(1911-1921) Hans Helmuth von Lüttichau *(1921-1963) Christian Ditlev von Lüttichau *(1963-1988) Hans Helmuth von Lüttichau *(1988-) Hans Helmuth von Lüttichau == Eksterne henvisninger == * [http://www.tjele-gods.dk/ Tjele Gods]