**Stevnsfortet** ligger mellem [[Rødvig]] og [[Højerup]] nedgravet i [[Stevns Klint]]. Stevnsfortet blev bygget i 1950-53 og nedlagt i [[jernbaner:2000]]. [[Fort]]ets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til [[Øresund]]. Sammen med [[Langelandsfortet]] skulle [[Warszawapagten]]s store flådekapacitet i [[Østersøen]] hindres i at få adgang til verdenshavene. Fortet er som det eneste i [[Danmark]] bygget i klippegrund og befinder sig op til 18 m dybt nede i undergrunden, der her på [[Stevns]] består af [[kalk]]. Hovedarmeringen bestod af 2 stk. pansertårne med hver 2 stk. 15 cm [[kanon]]er fra det tyske [[slagskib]] //[[Slagskib Gneisenau|Gneisenau]]// fra [[2. verdenskrig]]. Disse kunne række 23 km og kunne dermed dække både hele Øresund og de to mulige landgangsstrande ved [[Fakse Bugt]] og [[Køge Bugt]]. Fra 1957 var de mest effektive våben dog nok [[NIKE]] og [[HAWK]] raketterne, der også var placeret andre steder på [[Sjælland]]s østkyst, og Stevnsfortet fik i stedet en rolle som kommando- og radarstation. Efter [[murens fald]] i 1989 og [[Den Kolde Krig]]s afslutning, forsvandt den store fjende mod øst og Stevnsfortet mistede sin strategiske betydning. Kommandoen blev strøget efteråret [[jernbaner:2000]]. Der står stadig en radarmast på området, men selve farvandsovervågningen foregår fra [[Søværnets Operative Kommando]] ([[SOK]]) i [[Århus]]. Stevnsfortet er nu ved at blive indrettet til [[koldkrigsmuseum]] af [[Østsjællands Museum]]. == Eksterne henvisninger == * [http://www.stevnsfortet.dk Koldkrigsmuseum Stevnsfort] * [http://www.aabne-samlinger.dk/oestsjaellands/stevnsfortet.htm Østsjællands Museum, Stevnsfortet] * [http://www.aabne-samlinger.dk/oestsjaellands/publ-stevnsfort.htm Stevnsfort som arbejdsplads] * [http://www.stevnsfortet.dk/pdf/stevnsfort_twi.pdf Stevnsfort, Danmarks sidste fort] * [http://www.stevnsfortet.dk/pdf/Kulturmiljo_stevnsfort.pdf Stevnsfortet, Kalk og koldkrig] * [http://www.spangsberg.esenet.dk/Stevnsfortet.html Stevnsfortet.]