**Sprogø** er en lille [[ø]] med [[areal]] på 164 [[hektar|ha]] midt i [[Storebælt]]. Øen bruges som forbindelsespunkt til [[Storebæltsbroen]], der forbinder [[Fyn]] og [[Sjælland]]. Oprindeligt hed øen Sproøe, af det gamle verb ''spro'' (= at spejde). Da øen beherskede overfarten mellem [[Korsør]] og [[Nyborg]], var der nok at spejde efter - [[pirat]]er ikke mindst. [http://fynhistorie.dk/node/12276]
===== Forhistorie =====
Øen er gennem 15.000 år formet af [[is (vand)|isen]], [[hav]]et og [[mennesket|menneske]]. Således er bakkerne, de såkaldte hatformede bakker på øen, f.eks. Fyrtårnsbakken, formet langs en isrand, der for 15-13.000 år siden strakte sig fra [[Langeland]] til [[Halsskov]]. I årtusinderne derefter udgjorde Sprogø blot et højdedrag inde i et udstrakt fastland, der frem mod 6500 f.Kr. langsomt blev opslugt af en stor havstigning, hvorved Storebælt dannedes. Sprogø kom derved til at ligge centralt placeret midt i [[Storebælt|bæltet]] og har i årtusinder været base for beboelse og en bekvem mellemstation for sejlads mellem landsdelene. De tidligste bønder bosatte sig herude ca. 4000 f.Kr. for at drive [[landbrug]], [[jagt|jage]] og [[fiskeri|fiske]], og øen var derefter beboet i mange af [[Danmarks forhistorie|Danmarks forhistoriske]] perioder.
===== Valdemar den Store =====
[[Fil:Sprogø Fyr.jpg|thumb|200px|Sprogø Fyr i slutningen af 1800-tallet]]
Omkring [[jernbaner:1170]] byggede kong [[Valdemar den Store]] et vagttårn på Fyrtårnsbakken. Den var et led i et system af rigs[[borg]]e, der bl.a. i Storebælt skulle sikre overfarterne og værne mod [[vender|vendiske]] [[sørøver]]e. Borgen, der var af den såkaldte kastelstype, havde en firkantet ydermur, der afskærmede en borgplads på ca. 26 x 32 m, samt et firkantet [[tårn]]. Fundamenterne blev bygget af kampesten lagt i [[kalk]]mørtel. Derudover har der været anvendt [[munkesten]], som dengang var et helt nyt byggemateriale.
Resterne af den nordlige del af muren omkring Valdemars tårn fremstår i dag som fredet fortidsminde lige nedenfor [[fyrtårn]]et på nordsiden af Fyrtårnsbakken, og kan ses fra tog og bil.
Øen nævnes som et af kongens mange jagtområder i kong Valdemars [[jordebog]] fra ca. [[jernbaner:1230]].
Sagnet fortæller, at den fredløse [[Marsk Stig]] benyttede øen som base for sørøveri efter kongemordet i [[jernbaner:1286]]. Omkring [[jernbaner:1520]] bosatte [[Christian 2.]] [[Holland|hollandske]] bønder på Sprogø, hvis efterkommere drev landbrug der i hen ved 120 år.
===== "Gid du sad på Sprogø!" =====
Kong [[Frederik 2.]] befalede i [[jernbaner:1572]], at der skulle bygges et hus for nødstedte rejsende på Sprogø, så de var sikret mad og overnatning. Han havde selv under en rejse fra [[Kolding]] til [[København]] i [[jernbaner:1569]] oplevet at sidde landfast på øen uden at få hverken vådt eller tørt. Hans søn [[Christian 4.]] overnattede i logiet under en rejse i [[jernbaner:1620]]. I [[jernbaner:1810]] nedbrændte englænderne alle øens bygninger, og under sin hjemrejse fra forhandlinger om [[Kielerfreden]], tilbragte [[Frederik 6.]] i februar [[jernbaner:1814]] fem døgn på Sprogø under kummerlige forhold. I maj samme år fik Generalpostdirektionen ordre om at købe øen af [[stamhus]]et [[Juelsberg]], og hente fem [[bindingsværk]]sbygninger fra Korsør til logi for rejsende. I [[jernbaner:1822]] fik postvæsenet opført en bygning kaldet "Hotellet" med ti værelser for pænere rejsende, og tyve loftsrum til de øvrige. I [[jernbaner:1853]] var prisen for en overnatning på Sprogø i egen seng 64 skilling, men delte man seng med en anden, var prisen kun 48 skilling på hver. Plads i hængekøje eller på madras kostede 32 skilling.
[[Ludvig Holberg]] måtte under en overfart i [[jernbaner:1709]] selv overnatte på Sprogø. Han var ikke særlig tilfreds med forholdene, og [[citat]]et i overskriften er hans! Den eneste seng, man havde at tilbyde rejsende, kostede hele to [[rigsdaler]]. [http://www.teponia.dk/museumsposten/index.php?artikelid=495]
===== Det 20. århundrede =====
I starten af 1900-tallet var øen ejet af [[jernbaner:DSB|De Danske Statsbaner]] og tjente som telegrafstation og mellemstation for isbådene, når Storebælt i isvintre frøs til. I [[jernbaner:1922]] blev øen forpagtet og dannede rammen om et hjem, som De Kellerske Anstalter drev for kvinder, som var kendt umyndige på grund af evnesvaghed, men som i virkelighed ofte bare - ifølge datidens moral - blev anset for seksuelt løsagtige af myndighederne. Kvinderne var på Sprogø isoleret fra det øvrige [[samfund]], og de drev øen som landbrugsejendom. Den dækkede ca. 70 [[tønder]] land, indtil den faste forbindelse med Ny-Sprogø mere end fordoblede øens areal.
== Storebæltsbroprojektet ==
Før Sprogø blev landfast i [[jernbaner:1997]] var det en 0,38 km² stor ø. Efter etableringen af broanlæggene er arealet ca. firdoblet til 1,52 km². Sprogø fyr blev fredet i [[jernbaner:1987]], et år før vedtagelsen af [[Storebæltsbroen]] i [[Folketinget]]. Broprojektet har derfor måttet tage hensyn til det gamle fyrtårn, omend det ikke er muligt for bilister at gøre holdt og bese fyret og om end der findes en [[jernbaner:Sprogø station|station]] med mulighed for overgang mellem de to spor, kan heller ikke jernbanepassagerer stige af og besigitge fyr mv..
Den sydlige del af øen er fredet og lukket for offentligheden af hensyn til en bestand af [[klokkefrø]]er og den særlige [[Flora (botanik)|flora]], som er betinget af det særlige Storebælts[[klima]] med ringe [[nedbør]] og mange solskinstimer.
== Eksterne links og henvisninger ==
* http://www.kalmus.dk/Historien/sprogoe.htm
* http://www.fyrtaarne.dk/sprogoe.html
* http://www.sundogbaelt.dk/Corporate/Presse/Billeder/Storebaelt/Fotos.htm - billedeserie af Storebæltsbroen og Sprogø.
* http://www.moenantikvariat.dk/KORT/jernbanekort/jernbanekort.htm - også en billedeserie med bl.a. bygningen af tunnelarbejdet til jernbanerne på Sprogø.
* http://www.sitecenter.dk/erik-vpedersen/sprog/ - udførlig og rigt illustreret side om Sprogø.