[[Billede:Sonderjylland1918.jpg|thumb|Sønderjylland i 1918]] '''Sønderjylland''' ligger på den [[Jylland|jyske halvø]]. Historisk er Sønderjylland det samme som [[Hertugdømmet Slesvig]], nemlig området mellem [[Kongeå]]en i nord og [[Ejder]]en i syd. Området nord for Kongeåen samt Ribe-enklaven kaldes [[Nørrejylland]]. Når man i nutidigt sprogbrug taler om Sønderjylland, mener man dog mest kun den danske del, også kaldet [[Nordslesvig]]. == Historie == Sønderjylland svarer til det oprindelige [[hertugdømme]] [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. [[Knud Lavard]], der var jarl af Sønderjylland, antog den tyske hertugtitel for sit [[jarledømme]]. I mange århundreder var Sønderjylland et dansk [[len]] inden for det danske monarki. Hertugdømmet Slesvig hørte dermed sammen med [[Holsten]] under den danske krone, men var ikke en del af kongeriget. De danske bestræbelser gik til stadighed ud på at få adskilt de to hertugdømmer, mens tyskerne stræbte efter det modsatte. De to slesvigske krige drejede sig netop om dette problem. Hertugdømmet Slesvig blev indlemmet i [[Preussen]] efter [[Danmark]]s nederlag i [[2. Slesvigske Krig]] [[1864]], men den nordlige del kom ved en [[Genforeningen 1920|folkeafstemning]] i [[1920]] efter [[Tyskland]]s nederlag i [[1. verdenskrig]] tilbage til Danmark. I 1920 blev ''de sønderjydske Landsdele'' den officielle betegnelse for de dele af Sønderjylland, der blev genforenet med Danmark. I 1895 blev navnet ''Sønderjylland'' forbudt af tyskerne, med mindre det drejede sig om historiske fremstillinger Hans Schultz Hansen m.fl.: ''Sønderjyllands historie efter 1815. Bind 2'', udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2009. == Geografi == De sønderjydske landsdele er den eneste del af [[Danmark]], som er direkte landfast med et andet land ([[Tyskland]] i dette tilfælde). Der bor 254.000 indbyggere i de sønderjydske landsdele. Fra 1. januar 2007 er [[Sønderjyllands amt]] en del af [[Region Syddanmark]] sammen med det gamle [[Fyns Amt]], [[Ribe Amt]] og de sydlige og nordvestlige del af [[Vejle Amt]]. Undertiden forveksles Sønderjylland med [[Sydjylland]], som er området lige nord for Kongeåen, dvs. omkring [[Esbjerg]], [[Kolding]] og [[Vejle]] samt enklaven omkring [[Ribe]]. == Byer == De fem største byer på den danske side er [[Sønderborg]] (ca. 27.000 indb.), [[Haderslev]] (ca. 21.000 indb.), [[Aabenraa]] (16.000 indb.), [[Vojens]] (ca. 8.000 indb.) og [[Tønder]] (ca. 8.000 indb.). De største byer på den tyske side er [[Flensborg]] (ca. 88.000 indb.), [[Slesvig by]] (ca. 24.000 indb.), [[Egernførde]] (ca. 23.000 indb.), [[Husum (Slesvig)|Husum]] (ca. 21.000 indb.) og [[Kappel]] ved [[Slien]] (ca. 12.000 indb.). [[Billede:Soenderborg Slot.jpg|thumb|250px|[[Sønderborg Slot]] ligger smukt ned til Alssund]] == Nordslesvig == Nordslesvig er den danske del af Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere [[Hertugdømmet Slesvig|Hertugdømme Slesvig]], der kom til [[Danmark]] ved [[genforeningen 1920]]. I officielt dansk sprogbrug kaldes området for ''de sønderjyske landsdele'', i almindeligt sprogbrug Sønderjylland. Det blev især logisk efter at [[Sønderjyllands Amt]] blev dannet i [[1970]]. Der var dog nogle små forskelle på de sønderjyske landsdele (anno 1920) og Sønderjyllands Amt (anno 1970), nemlig nogle sogne syd for Kolding og syd for Ribe. Indtil 1993 hed det Landsarkivet for de sønderjydske landsdele, derefter [[Landsarkivet for Sønderjylland]]. En af de særlige regler, der stadig gælder for de sønderjydske landsdele, handler om [[kirkebog|personregisterføringen]]. Det sker i Sønderjylland hos kommunen, mens det i resten af Danmark er sognepræsten der står for det. Indtil 1920 var Nordslesvig ikke et helt fast begreb. Det betød mest den dansktalende og/eller dansksindede del af Slesvig. [[Flensborg]] blev af de fleste også regnet som Nordslesvig. Byen var økonomisk mest knyttet til de nordslesvigske egne, og historisk havde den været overvejende dansksindet indtil mange tyske industriarbejdere indvandrede sydfra i de sidste årtier i 1800-tallet. Det var en af årsagerne til [[Flensborg-krisen]], hvor meget nationale danske kredse krævede at byen skulle indlemmes i Danmark, uanset resultatet af folkeafstemningen. Den sønderjyske politiker [[H. P. Hanssen]]s svar på spørgsmålet var at erklære at Flensborg var Nordslesvig, men ikke det danske Nordslesvig. == Sydslesvig == [[Sydslesvig]] er den almindelige danske betegnelse på den del af Sønderjylland, der forblev ved Tyskland i 1920. Området er en del af den tyske delstat [[Slesvig-Holsten]]. På tysk kalder man oftest området ''Landesteil Schleswig'', især i delstatens officielle sprogbrug. Indtil 1920 betegnede Sydslesvig den sydligste del af Slesvig, omtrent syd for [[Slien]] og [[Dannevirke]], dvs. den del hvor tysk sprog var altdominerende. [[Mellemslesvig]] var et område nord herfor med ret flydende grænser. == Litteratur == *Hans Schultz Hansen m.fl.: ''Sønderjyllands historie indtil 1815. Bind 1'', udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2008 == Eksterne henvisninger == *[http://www.soenderjylland.dk/ Sønderjylland Portalen] *[http://www.graenselandsportal.eu/ Grænselandportal] *[http://www.museum-sonderjylland.dk/ Sønderjyllands museer] *[http://www.synnejysk.dk/ Æ Synnejysk Forening] *[http://www.sa.dk/laa/godehistorier/sdjhist/hist.htm Sønderjyllands historie] *[http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/nordschleswig.htm Nordslesvigs historie] (på tysk) *[http://www.nordslesvig.dk/cms/dan/ Nordslesvigs historie] (på dansk)