'''Slaget ved Kolding''' var et feltslag nær [[Kolding]] [[jernbaner:23. april]] [[jernbaner:1849]] under [[Treårskrigen]] [[jernbaner:1848]]-[[jernbaner:1850]].

Den danske styrke var på over 40.000 mand, preussernes 50.000, og udstyrsmæssigt var de 2 styrker næsten lige stærke, preusserne havde dog flere 12 punds kanoner.

== Optakten til slaget ==
Efter opsigelsen af våbenstilstanden med [[Preussen]] blev fjendtlighederne genoptaget den [[jernbaner:3. april]] [[jernbaner:1849]]. Efter at have vundet i kampene om [[Haderslev]], [[Avnbøl]] og [[Ullerup]] var danskerne klar til angrebet på den fjendtlige hær ved [[Bov (Jylland)|Bov]], men fik ordre til at trække sig tilbage til [[Als]] og Kolding. Det skete efter en fejlslagen skinmanøvre med linjeskibet Christian VIII og fregatten Gefion den [[5. april]] i [[Egernførde]]-fjorden, hvor man forsøgte at holde den slesvig-holstenske hær i den tro, at en landgang kunne finde sted dér. Tyskerne marcherede derfor nordpå, og efter få timers kamp trak general [[personer:Olaf Rye|Rye]] sig tilbage til [[Almind]]-området, og tyskerne indtog [[jernbaner:20. april]] Kolding og indrettede en stærk stilling i og omkring byen.
General [[Bülow]] besluttede at kaste fjenden tilbage og indledte angrebet d.[[jernbaner:23. april]] om morgenen.

== Selve slaget ==
Slaget om Kolding skulle indledes med et angreb på 2 flanker nordfra.
  *Den østlige flanke, der var under direkte kommando af general Bülow, stod klar ved [[Taulov]].
  *Den vestlige flanke,der var under kommando af general Rye og general [[Moltke]], stod klar ved Harte og Almind. De skulle erobre broen ved [[Ejstrup]] og vadestedet ved [[Påby]] og derefter angribe fjenden derfra.Dette var en vigtig del af slaget, da man ellers ville få svært ved at forcere åen.
  *Preussernes hovedgrupperinger lå i øst ved Kolding og Vonsild, og i vest ved Seest og Vranderup.

Om morgenen angreb danskerne de preussiske stilliger over en bred flanke og mødte hård modstand. Bülows brigade kæmpede sig helt frem [[Slotssøen]] og mødte megen modstand her. Ryes og Moltkes brigader havde erobret broen ved Ejstrup, men havde mødt modstand ved Vejlevej. Preussernes general [[Bonin]] følte sig presset og beordrede sine flanker sammen i en kileform og trak sig lidt tilbage, men kun for at omgruppere. Danskerne troede, at slaget var vundet, men preusserne vendte tilbage med 12 pundskanoner og forstærkninger fra Koldings sydområde og kæmpede  hårdt om Koldings centrum. Da de var tæt på at afskære Ryes og Moltkes brigader, trak Bülow sig tilbage mod Vejle og Fredericia, og kampen var tabt.