'''Slaget ved Fredericia''', også kaldet '''Udfaldet fra Fredericia''', var et slag i [[Treårskrigen]] ([[jernbaner:1848]] - [[jernbaner:1850]])
 
I 1849 var [[Fredericia]] i forsommeren blevet indesluttet af slesvig-holstenske oprørere under general Bonin. Slesvig-holstenerne forskansede sig i stillinger omkring byen og bombarderede den med artilleri. 

I Fredericia havde oberst [[Lunding]] kommandoen, og han planlagde sammen med hærens nye overgeneral, [[Frederik Rubeck Henrik von Bülow]], et udfald for at sprænge belejringen. Der måtte forstærkninger til, for at planen kunne lykkes. Fra [[Helgenæs]] blev general [[personer:Olaf Rye]]s brigade med skib overført til [[Fyn]], og en anden brigade under general [[personer:Christian de Meza]] kom sejlende fra [[Als]]. Tropperne blev overført til Fredericia i små både, som slesvig-holstenerne ikke kunne ramme.

Slagplanen blev endeligt fastlagt ved et krigsråd i Vejlby Præstegård ved [[Strib]] den [[jernbaner:4. juli]]. Udfaldet skulle begynde kl. 01:00 den [[jernbaner:6. juli]]. 

[[Billede:Krigergravene.jpg|300px|thumb|left|Krigergravene ved Trinitatis Kirke i Fredericia]]
På angrebstidspunktet stod 19.000 danske soldater klar i Fredericias gader. De skulle ud at møde slesvig-holstenernes 14.000 mand. Selv om danskerne var i overtal, havde modstanderne den store fordel, at de kæmpede fra befæstede stillinger.

Det blev en hård kamp, og udfaldet var usikkert helt frem til solnedgang, hvor kampen var afgjort, og slesvig-holstenerne var på vild flugt.

Der var mange hundrede faldne, flest danske, og general Rye var selv faldet under stormen på [[Treldeskansen]].

Slagets udfald var medvirkende til, at [[Preussen]] trak sig ud af krigen og indgik en [[våbenhvile|våbenstilstand]] med Danmark.

==Ekstern henvisning==
[http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=recke1999100202 Adolph Reckes digt, "Fredericia-Slaget"]