En '''rigsfyrste''' (tysk ''Reichsfürst'', latin ''princeps regni'') var i [[Det tysk-romerske rige]] et [[adel]]igt statsoverhovede med personlig stemme (''[[virilstemme]]'') i [[rigsdag]]en. Rigsfyrstens territorium var [[rigsumiddelbar]]t, dvs. ikke underlagt andre [[lensvæsen|lensherrer]] end [[kejser]]en.

Det fandtes både gejstlige og verdslige rigsfyrster. De gejstlige fyrster omfattede [[fyrstærkebiskop]]per og [[fyrstbiskop]]per, men også enkelte [[rigsprælat]]er blevet ophøjet til rigsfyrstestanden. Blandt de verdslige rigsfyrster var oprindelig [[konge]]n af [[Böhmen]], rigets [[hertug]]er samt [[markgreve|mark]]-, [[pfalzgreve|pfalz]]- og [[landgreve]]r.

Både antallet af rigsfyrster og balancen mellem den gejstlige og den verdslige ''bænk'' varierede stærkt gennem rigets historie. Fyrstehuse kunne på den ene siden dø ud, forlade Det tysk-romerske rige eller blive  [[mediatisering|mediatiseret]] af (dvs. lagt til) andre fyrstehuse. På den anden side blev nye statsoverhoveder ophævet til fyrstestanden, mens en del eksisterende fyrstehuse blev delt op i flere linjer.