**Det Osmanniske Rige** var et stort tyrkisk rige grundlagt af [[Osman 1.]] i [[jernbaner:1281]] og bestod til [[jernbaner:29. oktober]] [[jernbaner:1923]], da det erstattedes af den nuværende republik [[Tyrkiet]]. Det bredte sig over den vestlige del af Asien, sydøstlige del af Europa, og Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år [[1453]] erstattede det osmanniske rige det [[Østromerske Kejserdømme|Byzantinske rige]] som herskere over [[Balkan]] og [[Anatolien]]. I [[1500-tallet]] nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan [[personer:Süleyman 1.]] (den Store), men nåede ikke sin største udstrækning før [[jernbaner:1683]], hvor det strakte sig fra omegnen af Wien over Mellemøsten til Iran og den [[Arabiske halvø]] samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere. Under [[1. Verdenskrig]] blev det Osmanniske Rige besejret, og sultanen underskrev [[Freden i Sèvres]] i [[jernbaner:1920]]. Freden betød bl.a. uafhængighed for [[Armenien]] samt afståelsen af [[Kilikien]] til [[Frankrig]] samt bl.a. byen [[Smyrna]] (det nuværende [[Izmir]]) til [[Grækenland]]. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af [[personer:Kemal Atatürk|Mustafa Kemal]] (den senere [[personer:Kemal Atatürk]] at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i [[Ankara]] midt i [[Anatolien]] og fjernt fra sultanens hovedstad [[Istanbul|Konstantinopel]]. Tropper loyale over for den nationalistiske oprørsregering i [[Ankara]] angreb herefter i rækkefølge: [[Armenien]], de franske tropper i [[Kilikien]] samt til sidst den græske hær. Efter hans troppers sejr i krigen mod [[Grækenland]] indgik [[personer:Kemal Atatürk|Mustafa Kemal]] herefter [[Lausanne-freden]] som gav [[Tyrkiet]] omtrent dets nuværende grænser (den nuværende grænse blev opnået ved Tyrkiets indlemmelse af byen [[Hatay]], der indtil da havde været del af det franske [[Syrien]] umiddelbart inden [[Anden Verdenskrig]]). [[personer:Kemal Atatürk]] oprettede den [[Tyrkiet|tyrkiske republik]] den [[jernbaner:29. oktober]] [[jernbaner:1923]] med sig selv som præsident, og lagde dermed det Osmanniske Rige i graven. ==Den Høje Port== **Den Høje Port** (eller blot **Porten**) var en betegnelse for regeringen i Konstantinopel. Navnet stammer fra den gamle skik, at fyrsten, siddende i paladsporten, afsagde domme og gav love og påbud. [[personer:Orhan 1.|Sultan Orkhan]] skal have været den første, som kaldte sit palads i Bursa "Den Høje Port". I Konstantinopel brugtes betegnelsen ikke blot billedligt om regeringen, men oftest om (porten til) regeringsbygningen. Den osmaniske rige havde også store indflydelse på den vestlige politik. det er fordi alt transport der skulle leveres til vesten, f.eks. krydderier skulle først igennem det osmanniske rige.