**M/S hans Hedtoft** Grølandsskibet, der sank på sin jomfrutur. '''M/S Hans Hedtoft''' var den [[Kongelige Grønlandske Handel]]s (KGH) største og nyeste skib på 2.800 [[bruttoregisterton]]. Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand med blandt andet forstærket [[stævn]] og dobbelt bund. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand. [[M/S]] Hans Hedtoft indledte sin [[jomfrurejse]] med afsejling fra [[København]] den [[jernbaner:7. januar]] [[jernbaner:1959]], og det gennemførte rejsen til [[Julianehåb]] i [[Grønland]] på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod København blev påbegyndt den [[19. januar]]. ===== Forliset ===== Da M/S Hans Hedtoft var udråbt til at være synkefrit, blev der ikke taget specielt hensyn til advarsler om [[isbjerg]]e, hvilket blev skæbnesvangert. Den [[jernbaner:30. januar]] [[jernbaner:1959]] kl. 13:56 blev der modtaget et nødsignal på kystradiostationen i [[Prins Christian Sund]] fra skibet om, at det var kollideret med et isbjerg 20 [[sømil]] syd for [[Kap Farvel]]. Den tyske [[trawler]] ''Johannes Krüss'' befandt sig ca. 25 sømil øst for M/S Hans Hedtoft og sejlede på trods af meget dårligt vejr mod positionen. Kl. 17:41 meddelte M/S Hans Hedtoft "''Vi synker langsomt...''". Det var det sidste, man hørte til skibet. I de følgende dage ledte skibe og fly efter [[vraggods]] og eventuelle overlevende. Man fandt dog intet. Samtlige 95 ombordværende (40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer) var omkommet. Ni måneder senere drev en [[redningskrans]] i land på [[Island]]. Det er det eneste vraggods, der er fundet. Redningskransen kan i dag ses i ''Frelserens Kirke'' i [[Qaqortoq]] ''Julianehåb''. ===== Det danske "Titanic" ===== Det er fortsat en gåde, hvordan skibet kunne forlise. M/S Hans Hedtoft er blevet kaldt det danske [[RMS Titanic]], idet skibet - ligesom Titanic - på sin jomfrurejse påsejlede et isbjerg og sank, selvom det blev betragtet som synkefrit. ===== Eftertiden ===== Hans Hedtofts forlis gav anledning til, at der blev projekteret og bygget fire [[inspektionsskib]]e til [[søværnet]], specielt designet til arktisk sejlads. Disse inspektionsskibe af Hvidbjørnen-klassen indgik i flådens tal i starten af [[1960]]'erne. En mindesten for de omkomne blev afsløret den [[jernbaner:30. januar]] [[jernbaner:2005]] på Nordatlantens Brygge i København. Gennem årene har der været adskillige forsøg på at lokalisere M/S Hans Hedtofts vrag, hvilket endnu ikke har været muligt. [[Galathea 3|Galathea-ekspeditionen]] meddelte den [[jernbaner:12. september]] [[jernbaner:2006]], at man ville lede efter vraget på to sandsynlige lokationer, men denne eftersøgningen gav heller ikke noget resultat. ===== Eksterne kilder/henvisninger ===== * [[http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=14340|Galathea 3 eftersøgning]] * [[http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=14462|Galathea 3 forfejlede forsøg]] *[[http://www.hanshedtoft.dk/|Website om M/S Hans Hedtoft]] * [[http://www.hohlmann.dk/Hans%20Hedtoft/index.html|Mindesten afsløres 2005]]