{{ Lund_16arh.jpg}} {{ Lunds_domkyrka.jpg}} **Lund** er en universitetsby i [[Skåne]], i den sydlige del af [[Sverige]]. Lund er sammen med [[Sigtuna]] den ældste by i det nuværende [[Sverige]]. Byen var - som Skåne - dansk fra begyndelsen af. Grundlagt, som købstad af [[Knud den Store]] og måske navngivet efter [[London]]. Knud den Store lod blandt andet indrette et møntværk i byen, og på mønterne blev byens navn stavet på samme måde, som møntmestrene i England på samme tid stavede London, og derfor skrev man LVND DENEMAC for at markere, at det var det danske London i Skåne, og ikke London i England, der var tale om. Byen var for en kort periode under [[Erik 2. Emune]] Danmarks hovedstad. Herfra kommer betegningen "Metropolis Daniæ". Ingen konge kunne bestige den danske trone uden at først blive hyldet af skåningerne på [[Sct. Libers høj]] ved Lund. Samme høj var stedet for [[Skåneland]]enes [[landsting]]. Byen blev grundlagt omkring år 990 efter Kristus, formentlig delvis ved flytning fra det tidligere [[Opager]] ([[Uppåkra]]). I [[1050]] fik byen sin første [[biskop]]. I 1100-tallets første halvdel bygges [[Lund Domkirke]], et kloster og flere mindre kirker. I [[1104]] bliver byen residensby for den danske [[ærkebiskop]] og [[Danmark|Danmarks]] vigtigste by med 3.000-4.000 indbyggere. I begyndelsen af 1300-tallet taber byen dog betydning i forhold til [[Malmø]]. Ved [[reformationen]] ændredes Lunds stilling sig ved, at ærkebispesædet blev nedlagt og de kirkelige ejendomme blev opdelt. I året [[1658]] kom Lund sammen med [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] under svensk besættelse, og i [[1668]] grundlagdes [[Lund universitet]] som et led i forsvenskningen. Allerede [[1425]]-[[1536]] fandtes dog [[Akademiet i Lund]], Danmarks første egentlige universitet. [[Katedralskolen]] i Lund, grundlagt i [[1085]] er Danmarks ældste skole. Den er stadig i drift, og er en gymnasieskole i byens centrum. Freden i Lund [[1679]] afsluttede [[Skånske Krig]]. Lund er industrimæssigt kendt for [[Tetra Pak]] som står bag papirkartonerne til mælk og juice over hele verdenen. [[Ericsson]] har en udviklingsafdeling i byen, og andre væsentlige industrigrene er medicinalbranchen, [[elektronik]] og forlagsvirksomhed. ---- Kommune i [[Skåne län]]. I [[2002]] passerede indbyggertallet 100.000. Foruden hovedbyen Lund indgår også forstæderne [[Södra Sandby]]/Sønder Sandby, [[Dalby]], [[Veberöd]]/Vipperød og [[Genarp]]/Gennerup. ---- Også navnet på en landsby i [[Gävle]] kommune i [[Sverige]]. 360 indbyggere i [[1996]].