'''Lilleasien''' er den ældre græske betegnelse på den store halvø som i dag hedder [[Tyrkiet]], ligger mellem [[Bosporus]], [[Marmarahavet]], [[Dardanellererne]], [[Sortehavet]], [[Ægæiske hav]] og [[Middelhavet]]. Et andet gammelt navn på området er [[Anatolien]] fra græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst".

I antikken var Lilleasien (dengang af grækerne kaldt "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europe") opdelt i følgende landskaber som var beboede af hellenske stammer: [[Kappadokien]], [[Pontos]], [[Paflagonien]], [[Bitynien]], [[Galatien]], [[Frygien]], [[Mysien]], [[Troas]], [[Aiolis]], [[Lydien]], [[Karien]], [[Lykien]], [[Milyas]], [[Kabalia]], [[Pamfylien]], [[Pisidien]], [[Lykaonien]], [[Isaurien]] og [[Kilikien]].

I løbet af middelalderen gradvist besat af tyrkiske stammer som kom som nomader fra Mongoliet.  Herefter blev de hellenske befolkninger gradvist tvunget vestpå, og med undtagelse af få tusinde grækere i Istanbul blev de sidste grækere, ca 1,5 millioner, udvist i 1922-23.