[[Billede:Lehnseid.png|thumb|Lensed (1512)]]
Et '''len''' var fra [[middelalder]]en et landområde, som kongen overlod en [[lensmand]] at forvalte, mod visse modydelser.

Lensvæsenet menes at være opstået omkring det  [[8. århundrede|8]] - [[10. århundrede]] i [[Frankrig]], men i Danmark opstod de først på [[Valdemar Sejr]]s tid.

Lensmanden var kongens repræsentant i et område, og havde  den øverste militære og civile myndighed.

Der var forskellige lenstyper:
  * '''Pantelen''', som betaling for en kredit.
  * '''Afgiftslen''', hvor kongen fik en fast afgift, og lensmanden beholdt resten af indtægterne.
  * '''Tjenestelen''', hvor der  for eksempel skulle stilles en vis militær styrke til kongen som betaling, mens lenets indtægter tilfaldt lensmanden.
  * '''Regnskabs- eller fadeburslen''', hvor lensmanden var på fast løn mod at indtægterne tilfaldt kongen.
  * '''Fyrstelen''', der ofte tilfaldt kongens familie.

Der var ikke tale om arvelighed, med mindre det var pantelen der løb til pantet var indfriet, så det var på mange måder gunstigt for en lensmand at låne kongen penge, da han sjældent var istand til at betale tilbage. På den måde kunne man sikre lenet til næste generation.

I [[1660]] blev de danske len omdannet til [[amt]]er ([[Danmarks amter (1662-1793)]]).

Ordet ''len'' fik en ny betydning da kong [[Christian 5.]] ved [[forordning]] af [[1671]] gav mulighed  for at [[adel]]ige der ejede jord godt kunne oprette [[grevskab]]er og [[baroni]]er, og samtidigt få titel af henholdsvis [[lensgreve]] eller [[lensbaron]].

Efter tysk forebillede blev [[Sønderjylland]] i [[1200-tallet]] forlenet til de slesvigske hertuger (et arvelig fyrstelen). [[Hertugdømmet Slesvig]] var indtil de slesvigske krige i 1800-tallet et dansk len, ligesom [[Hertugdømmet Holsten]] var et tysk len. 

== Eksterne henvisninger ==

  *[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_14rk_0002-PDF/hto_14rk_0002_76697.pdf Peder Enevoldsen: "Lensreformerne i Danmark 1557-96" (''Historisk Tidsskrift'', 14. række, Bind 2; 1981)]
  *[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0002-PDF/hto_7rk_0002_97140.pdf Kr. Erslev: "Europæisk Feudalisme og dansk Lensvæsen." (''Historisk Tidsskrift'', 7. række, Bind 2; 1899)]
  *[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_5rk_0002-PDF/hto_5rk_0002_79108.pdf A. Heise (anmeldelse af): Kr. Erslev: ''Konge og Lensmand i det 16de Aarhundrede. Studier over Statsomvæltningen i 1536 og dens Følger for Kongemagt og Adelsvælde.'' Kjøbenhavn. 1879. (''Historisk Tidsskrift'', 5. række, Bind 2; 1880)]
  *[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0006-PDF/hto_6rk_0006_96347.pdf M. Mackeprang: "De danske fyrstelen i middelalderen. Deres udvikling og statsretlige stilling Et forsøg." (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 6; 1895)]
  *[http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0676.html Salmonsens Leksikon, 2 udgave, bind XV (København 1923); opslag: Lensvæsen]

== Se også ==
  * [[Danske len]]
  * [[Danske grevskaber]]
  * [[Norske len]]
  * [[Län|Svenske Län]]
  * [[Finske len]]


{{Danske len indtil 1662}}
{{Skånelandenes len}}
{{Fra len til region}}

== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.jenschristian.dk/nyborg.htm Artikel indeholdende afsnit om Dansk og tysk lensret]
*[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59235 Bekendtgørelse af lov om lenskontrollen]
*[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59261 Bekendtgørelse af lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom]