'''Krongods''' var det gods kongen rådede over, dels ''kongelev'' som var ejendom, bestemt for kongens underhold, og gods der var erhvervet ved bøder o.l. Det blev styret fra [[kongsgård]]en som var oprindelsen til [[len]]ene. Efter [[reformationen]] kom også kirkens enorme besiddelser ind under krongodset, som man ved [[mageskifte]]r samlede til [[rytterdistrikt]]erne. Efter [[enevælden]]s afskaffelse i [[1848]]–[[1849|49]] overgik næsten al krongods til den [[danske stat]]. == Færøerne == På Færøerne kaldes krongodset for [[Kongsjord]]. == Sønderjylland == I [[1700-tallet]] opkøbte kongen store dele af [[adel]]sgodset i Sønderjylland. I den [[Preussen|pressiske]] tid blev det sønderjyske krongods omdannet til ''domænegårde''. Efter [[Genforeningen]] i [[1920]] blev disse store gårde udstykket til [[husmand]]sbrug. == Tyskland == Før år [[1800]] blev de tyske fyrsters krongods kaldt ''Kammergut'' eller ''Kameralgut''. I [[1800-tallet]]s Tyskland blev statslige domæner, der blev stillet til rådighed for fyrsternes nærmeste familie, kaldt for ''Thronlehen''. Under [[Weimarrepublikken]] kom staten og de tidligere fyrster i strid om statsdomænernes fremtid.