**Kavaleri** ({{caballus}} for ''"hest"'' over {{cavalliere}} for ''"kavaler"'', dvs. [[rytter]](("Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S, ISBN 87-567-5107-9))) er en våbenart, der består af [[soldat]]er til [[hest]] (evt. [[dromedar]]er men ikke elefanter). I den danske hær betegnes kavaleriet også rytteri. == Kavalerityper == === Tungt kavaleri === [[Katafrakt]]er blev bl.a. brugt af Romerne, [[Partherriget|partherne]] og [[sassaniderne]] i [[antikken|oldtiden]]. I løbet af [[middelalderen]] iførte [[ridder]]ne sig mere og mere panser. Det kulminerede med heldækkende [[rustning]]er i højmiddelalderen. Hestene blev også pansrede, dog ikke på benene. Kyrasserer ({{lang-la|corium}} for ''"læder"'' over {{lang-fr|cuirasse}}) var tungt kavaleri med rødder i middelalderens riddere. De blev brugt til frontalangreb og har navn efter deres kyras: et 6–7 kg tungt bryst- og evt. rygharnisk, der kunne modstå musketkugler og sværdhug. Kyrassererne bar også hjelme. === Let kavaleri === [[Husar]]er ({{lang-hu|huszàr}} for ''"den tyvende"'') var let kavaleri og blev brugt til rekognoscering og kurertjeneste. De var ofte iklædt elegante uniformer med løse jakker (dolman). Lansenerer ([[tysk (sprog)|tysk]]) havde ca. 3 m lange [[lanse]]r til angreb, fx til at forfølge flygtende fjender med eller til nålestiksangreb på [[Logistiktropperne|forsyningstropper]]. === Beredent fodfolk === [[Dragon]]er ({{lang-la|draco}} for ''"drage"'' over [[fransk (sprog)|fransk]]) var oprindeligt [[infanteri]]ster, der red til fronten. Desuden red de fleste officerer i hæren – uden at være kavalerister. == Kavalerivåben == Heste var det hurtigste transportmiddel på landjorden, og [[Bue (våben)|bue og pil]] kunne ramme fjenden på afstand. Før opfindelsen af [[stigbøjle]]n var det svært at anvende bue og pil fra hesteryg, men [[Skyter|skytherne]] mestrede dette. [[Det gamle Egypten|Egypterne]] anvendte [[stridsvogn]]e som svar på problemet. Indførelsen af krudtet gjorde kavaleriet forældet. Men efterhånden som hjullåspistoler blev almindelige i det [[16. århundrede]], fik kavaleriet sin renæssance. I [[30-årskrigen]] afgav rytterne skud i formationer med op til fire ladte pistoler pr. rytter. Hjullåspistoler afløstes i det [[17. århundrede]] af flintelåspistoler, og [[Sabel|sablen]] blev stadig brugt, selv om den påførte fjenden relativt få skader. Korte geværer kaldet [[karabin]]er forvoldte større tab, men blev først værdsat efter opfindelsen af metalpatronen (indført 1873). == Opstilling == [[Romerriget]] i republikkens tid tildelte ca. 300 ryttere i 10 //turmæ// til hver [[legion]]. Hver //turma// havde tre [[decurion]]er som underofficerer. I [[renæssancen]] opstod i de lejede hære kavaleri[[regiment]]er opdelt i [[eskadron]]er med 100-150 ryttere. I den [[amerikanske borgerkrig]] opstillede delstaterne nummererede kavaleriregimenter med hver 10 eskadroner – benævnt __A__ble, __B__aker...__I__tem og __K__ing (__J__ig var udeladt). == 20. århundrede == Under [[1. verdenskrig]] blev mange kavalerister jagerpiloter((Side 47 i ''Det Store Opgør – Verdenskrigen 1914-18'', oversat af Stig Jensen, 1967, Forlaget Skrifola, intet ISBN)). Omkring [[2. verdenskrig]] blev mange kavaleriregimenter omdannet til [[Pansertropper|panserregimenter]], men der deltog stadig kavalerister i 2. Verdenskrig. Under [[Vietnamkrigen]] havde [[United States Army|den amerikanske hær]] et "luftkavaleri" (//Air Cavalry//) bestående af [[helikopter]]e. I dag betegnes visse pansrede spejderkøretøjer som kavalerikøretøjer(([http://www.globalsecurity.org/military/systems/ground/m2.htm M3 Cavalry Fighting Vehicle (CFV)] GlobalSecurity.org, hentet d. 23. august 2011 {{en sprog}})), mens kavaleri med heste kun anvendes som ceremonielle enheder. == Se også == *[[Kosak]]ker *[[Infanteri]] *[[Artilleri]] *[[Pansertropper]] *[[Marineinfanteri]]