**Kalmarkrigen** blev udkæmpet mellem [[Danmark]] og [[Sverige]] i årene [[jernbaner:1611]]-[[jernbaner:1613]], på grund af Sveriges forsøg på at bryde Danmarks monopol på handelen med [[Rusland]]. Eneste større slag blev udkæmpet i juni 1611, hvor den svenske hær blev besejret ved [[Kalmar]]. 
Men i [[jernbaner:1612]] foretog [[Gustav II Adolf]] et frygteligt hærgningstogt i [[Skåne]]. Ikke mindre end 24 kirkesogne samt købstaden [[Væ]] plyndres og brændes. Den nye svenskekonge blev derefter besejret af [[Breide Rantzau]] og den skånske adelsmand [[Anders Bille Rigsmarsk|Anders Bille]] ved [[Vidstsø]] (Vittsjö) og undslap med nød og næppe med livet i behold. Kong [[Christian 4.]] opfordrede derefter de overlevende mennesker i Væ til at bosætte sig i den projekterede fæstningsby [[Christiansstad]], som skulle blive en "lås for Skåne". I januar 1613 underskrev Danmark og Sverige en fredsaftale ved [[Knærød]]. Resultatet af krigen var, at Danmarks stilling som den førende nation i [[Norden]] blev slået fast, og svenskerne måtte betale en stor [[krigsskadeserstatning]].

  *[[Krige]]
  *[[Krigsslag]]