'''Jens Due''' (død o. [[1419]]), [[Danmark|dansk]] [[rigshofmester]].

Han var søn af [[Bonde Jensen Due]] og nævnes første gang i [[1370]]. Moderen var en datter af [[Morten Due]].

Han ejede bl.a. [[Torp]] i [[Thy]] og [[Fuglsang]] på [[Lolland]]. Den sidstenævnte gård fik han ved sit ægteskab med sin første hustru, [[Sidsel Andersdatter Mule]].

Han var [[1377]]-[[1378|78]] blandt de medlemmer af den danske adel, som støttede hertug [[Albrecht IV af Mecklenburg|Albrechts]] krav på den danske trone efter [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]]s død; siden sluttede han sig til dronning [[Margrete 1.|Margrete]] og blev en af hendes betroede.

I [[1396]] var han [[høvedsmand]] på [[Helsingborg]], og det følgende år blev han ved kroningen af kong [[Erik 7. af Pommern|Erik]] i [[Kalmar]] slået til ridder. I [[1400]]-[[1409|9]] og igen [[1414]]-[[1416|16]] er han rigshofmester. Han var i [[1417]] en af voldgiftsmændene i striden mellem kongen og [[biskop]] [[Jens Andersen Lodehat]] i [[Roskilde]] om retten til [[København]] og i [[1418]] deltager i forhandlinger med [[Holsten]]erne. Han nævnes sidste gang i live i [[1419]].

Han fik børnene Bonde, Lasse og Mette.

Efter sin første hustrus død har han muligvis giftet sig med en Anne Jensdatter.