[[Billede:Hvidsten-kro-symbol.jpg|thumb|Symbol på tallerken]] [[Billede:Hvidsten-kro-2002.jpg|thumb|Mariagervej 450]] '''Hvidsten Kro''' stammer fra [[1634]] da den første kro blev bygget ved landevejen mellem [[Randers]] og [[Mariager]] i [[Hald]]. Det er en kongelig privilegeret kro - og en af landets historiske landevejskroer. Digterpræsten [[personer:Steen Steensen Blicher]] boede i det nærtliggende [[Spentrup]] - og en gammel lade fra præstegården er flyttet til kroen og bevaret her. Dengang som nu serveres danske [[egnsret]]ter på kroen. Specialiteteren er "recepten", der består af [[spegesild]], [[flæskeæggepandekage]] serveret på pande. Kogt kød med årstidens [[grøntsag]]er, [[flæskesteg]] og hjemmelavet [[medister]] med [[rødkål]], sovs og kartofler og [[koldt bord]] med hjemmelavet pålæg og [[ost]]. Det er forrige århundredes kropar ''Marius og Gudrun Fiil'', der har præget kroen. Gudrun med sin "recept" og Marius med sine opkøb af gamle ting og sager, som udstilles i de mange bygninger, som omgiver den oprindelige kro. Fiil-familien holdt 100 års jubilæum i 1984. Gudrun døde i 1972, men kroen føres videre i hendes ånd og drives i dag af Christina og Søren Fiil. Kroen var under [[2. verdenskrig]] hjemsted for [[Hvidstengruppen]], der var dannet af kroejer [[personer:Marius Fiil]]. Bygningerne, herunder krobygningen, den tidligere rejsestald (1790) og beboelseslængen, blev fredet i [[1987]]. == Kilder og eksterne henvisninger == * [http://www.purhusnet.dk/Hvidsten_Kro/index.html Purhusnet] * [http://www.hvidstenkro.dk Hvidsten Kro's hjemmeside]