En '''hovedgård''' er en større landbrugsejendom hvortil der var tilknyttet forskellige [[Privilegium|privilegier]], hvoraf [[skattefrihed]]en var vigtigst.

I løbet af [[Middelalder]]en blev ejerskab af en hovedgård knyttet til [[adel]], hvoraf betegnelsen [[herregård]] opstod. I ældre dansk ret gjordes der en sondring mellem de ejendomme, der bestod af bondejord, og de ejendomme, der bestod af fri jord. Inden for kredsen af disse sidste sondrede man atter mellem hovedgårde, hoved-gårdsparceller, købstadsjorder, præstegårds-jorder og andre embedsjorder. Til hovedgårde regnedes de jordbrug, under hvilke der endnu hørte eller i alt fald tidligere havde hørt bøndergods.
De fleste af disse ejendomme er opståede før [[jernbaner:1660]], men der er dog i løbet af det [[18. århundrede]] oprettet ikke få Hovedgårde. Hovedgårde deltes atter i sædegårde og avls- og ladegaarde.

Efter [[Enevælde]]ns indførelse blev det muligt for borgerlige at købe hovedgårde med  privilegierne ved gården, uanset om den kom i [[borgerlig]] eje. De sidste privilegier blev ophævet ved [[lensafløsningen]] i [[jernbaner:1919]].