'''Henning Podebusk''', dansk politiker ([[drost]]) af slægten [[Podebusk]], født på [[Rügen]], død omkring [[1388]].

Kom i [[1350]] i tjeneste hos [[Valdemar 4. Atterdag]], som han tjente loyalt, til denne måtte drage i landflygtighed i [[1368]]. Allerede [[1353]]
spillede han en hovedrolle i  forhandlinger med de tyske hertuger. Som drost stod han i spidsen for [[rigsråd]]et, da det i kongens fravær [[24. maj]] [[1370]] måtte indgå den ydmygende [[fredsaftale i Stralsund]].

Henning Podebusk stod stadig i spidsen, da rigsrådet kortvarigt overtog magten ved kongens død [[24. oktober]] [[1375]]. Der var ingen direkte arvinger, og de to nærmeste aspiranter var begge mindreårige. Rigsrådet valgte den blot 5-årige [[Oluf 2.|Oluf]], søn af Valdemar Atterdags 22-årige datter [[Margrete 1.|Margrete]] og Norges kong [[Håkon af Norge|Håkon]].

Margrete blev formynder for barnekongen, og Henning Podebusk har formentlig været ligeså loyal over for hende som over for faderen, og hun belønnede ham ved at give ham [[Holbæk Slot]] i [[len]].

Han var gift med Gisela og fik med hende sønnen Hans von Podebusk.

==Kilder/henvisninger==
* [http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/13/0191.html om Henning Podebusk] i [[Dansk biografisk leksikon]] på [[Projekt Runeberg]]