'''Gudenå''' også kaldet ''Gudenåen'' er på trods af navnet en [[flod (geografi)|flod]] beliggende i [[Østjylland]] og er med sine ca. 158 km [[Danmark]]s længste [[vandløb]], men ikke den vandrigeste - denne ære tilfalder [[Skjern Å]]. == Geografi == Gudenåen har sit udspring i [[Tinnet Krat]] nordvest for [[Tørring]], 65 m over havet ({{Koord|55_54_04_N_09_24_26_E|55° 54' 04" N 09° 24' 26" Ø}}), og har sit udløb i [[Randers Fjord]], ved [[Randers]] {{Koord|56_28_00_N_10_03_00_E|56° 28' N 10° 03' Ø}}. Den er sejlbar for [[kanofart]] fra Tørring, og afvander et areal i på størrelse med [[Fyn]]. Gudenåen er 158 km lang, og løber gennem byerne [[Ry]], [[Silkeborg]], [[Bjerringbro]], [[Langå]] og [[Randers]]. ===Tilløb og søer=== Startende ved udspringet. * [[Alsted Mølleå]] løber til ved Tørring. *Åle Bæk *Uldum Lilleå *[[Mattrup Å]] løber til kort efter [[Åstedbro]]. * Efter at have passeret Silkeborg-Horsens landevejen udvider åen sig efter Bredvad til de kunsteige søer , der er opstået ved opstemningen til [[Vestbirk Kraftværk]]: [[Bredvad Sø]], [[Naldal Sø]] og [[Vestbirk Sø]]. * I [[Mossø]], hvis vestlige ende Gudenåen løber igennem , kommer udover søens egne tilløb, også vandet fra egnene omkring [[Skanderborg Sø]]erne og [[Ringkloster Å]], som løber ud dér. * [[Salten Å]] løber til kort efter [[Mossø]]. *Efter [[Gudensø]] løber åen ind i [[Ry Møllesø]], hvor [[Skærså]] leder vandet fra [[Vessø]] ud i åen kort før Ry. *I [[Birksø]], lidt nord for Ry modtager åen vandet fra [[Knudsø]] og [[Ravnsø]]. * I den store [[Julsø]] med [[Himmelbjerget]] og [[Møgelø]], er der ikke nogen større tilløb. * I [[Borresø]] er der udløb af vandet fra [[Slåensø]], og i vestenden bringer [[Gravbæk]] vandet fra [[Thorsø]] og dens omgivelser ud i åen. * I vestenden af [[Brassø]] kommer vandet fra [[Vejlsø]] og [[Almindsø]]. * [[Silkeborg Langsø]] har tilløb fra [[Lyså]] og [[Ørnsø]], som igen får vand fra [[Funder Å]], der har sit udspring oppe ved [[Bølling Sø]], hvor også [[Karup Å]] har sit udspring. * Ved [[Resenbro]] er der tilløb fra [[Linåen]], der kommer fra [[Bjarup Mose]]. * Korte efter [[Sminge Sø]] løber [[Gjern Å]] ud med vand fra blandt andet [[Søbygård Sø]] på [[Hammel]]-kanten. *Kort før [[Kongensbro]] løber [[Alling Å]] ud i Gudenåen. Den kommer fra området omkring [[Mausing]], og løber gennem [[Hinge Sø]] hvor også [[Lemming Å]] støder til. *Før åen løber ud i den opstemmede [[Tange Sø]], er der to mindre tilløb fra øst, [[Gel Å]] og [[Borre Å]]. * Lige før [[Tangeværket]] er der tilløb fra Tange Å der udspringer på [[Grathe Hede]] ved [[Thorning]], vest for [[Kjellerup]]. * I [[Langå]] kommer den store [[Lilleå]] med vand nede fra egnen omkring [[Hinnerup]] og [[Lading]], og undervejs løber sammen med [[Granslev Å]], der har udspring i samme område som Gjern Å. *Ved [[Fladbro]], kort før [[Randers]] får åen det største tilløb fra [[Nørreå]], der kommer fra [[Hald Sø]] ved [[Viborg]], og som også, ligesom Gudenåen, har haft pramfart, og været af væsentlig betydning for tidligere tiders transport og industri. == Fauna == == Historie == [[Image:Gudenåen Silkeborg.jpg|thumb|250px|Det nybyggede stryg efter opstemningen ved den tidligere Silkeborg Papirfabrik]] [[Image:Kammerslusen i Silkeborg.jpg|thumb|250px|Kammerslusen i Silkeborg]] :Se uddybende artikel: [[Pramfarten på Gudenåen]] Helt tilbage fra [[Menneskets oldtid|oldtid]]en har '''Gudenåen''' været én af Jyllands hovedveje. Det vidner de mange [[boplads]]er om, og på trods af mange fald og forhindringer har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen end gennem et vildnis helt uden eller med elendige veje. Man har i gamle [[retsprotokol]]ler fundet vidnesbyrd om pramfart i [[1400-tallet]]. Kong [[Christoffer af Bayern]] (1418-48) bekendtgjorde, at "trækkarle havde lov til at slæbe [[pram]]me op langs åen med tov". I [[1799]] blev der udarbejdet en plan, som indebar regulering af [[ålegård]]ene og anlæggelsen af en handelsplads ved [[Silkeborg]], men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra Ans Kro, der frygtede konkurrencen om købmandshandlen, som de stort set havde eneret på. I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti. Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs åen, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer. Med anlæggelsen af [[Silkeborg Papirfabrik]] og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. Der var i [[1842]] oprettet en åbestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne langs åen og pramfolkene, og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I [[1851]]-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang, og den er spadsereturen værd med det rige plante- og dyreliv, som man oplever langs åen. == Vandkraft == I tidens løb har [[vandkraft]]en været udnyttet flere steder langs Gudenåen. Danmarks største [[vandkraftværk]], [[Gudenaacentralen]] har siden indvielsen i [[1921]] og frem til nu produceret [[elektricitet]] ved at udnytte kraften i Gudenåen. ==Sejlads== Om sommeren er det tilladt at sejle i kano på Gudenå fra [[Tørring]]. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.