'''Grønsund''' er farvandet, der adskiller [[Falster]] fra [[Bogø]] og [[jernbaner:Møn]]. *Største dybde: 34 m, bredde mellem godt 1 og 4 km. Grønsund kan krydses med [[færge]]n fra [[Stubbekøbing]] til Bogø i sommerhalvåret. Resten af året må man klare sig med bil via [[jernbaner:Farøbroerne]], der blev indviet i [[1985]] som aflastning af trafikken på [[jernbaner:Storstrømsbroen]] fra [[1937]]. Farøbroerne var indtil [[jernbaner:Storebæltsbroen]]s indvielse Danmarks længste [[bro]] med sine lidt over 3300 meter. Grønsunds dybe sejlrende har medvirket til en stor trafik af større [[skib]]e, som herved sparer en tur rundt om Falster. Historisk set har Grønsund haft stor betydning som samlingssted for ledingsflåden i [[vikingetiden]] og senere rigets [[flåde]] under [[Kongerækken|Valdemar-kongerne]]. I [[2000]] blev der på Grønsund afholdt dansk og nordisk mesterskab for [[X-99]]'ere.