'''GESTAPO''' (forkortelse for '''Ge'''heime '''Sta'''ats'''po'''lizei; [[dansk (sprog)|dansk]]: Hemmelige Statspoliti) var et hemmeligt [[politi]] i [[Nazi-Tyskland|Nazityskland]] før og under [[2. verdenskrig]]. Gestapo blev oprettet 26.april [[1933]] i Preussen af [[Hermann Göring]] og senere etableret i de øvrige tyske delstater af [[Heinrich Himmler]]. Göring kaldte det først ''Geheime Staatspolizeiamt'', som af en ansat i [[post]]væsenet blev forkortet til Gestapa, da navnet skulle få plads på et [[frimærke]]. Efter nogle måneder blev navnet imidlertid ændret til ''Geheime Staatspolizei'', og nu forkortet til Gestapo. ((Knut Kristofersen: ''Den musikalske bøddel'' (s.67), forlaget Arneberg, 2008, ISBN 978-82-91614-60-1)) Gestapo havde uindskrænket magt og var uafhængig af justits- og forvaltningsmyndighederne. Fra 1939 blev Gestapo underlagt [[RSHA|Reichsicherheitshauptamt]] (RSHA) og blev følgelig en del af [[SS|SS-organisationen]]. I mange af de lande, som Tyskland okkuperede under 2. verdenskrig, blev der oprettet afdelinger af Gestapo med de samme beføjelser som i selve Tyskland. Dette skete også i Danmark under den tyske besættelse. Gestapos danske hovedkvarter var i [[Shellhuset]] i [[København]], og der blev oprettet enheder i alle større danske byer (blandt andre: ''Universitetsparken'' i [[Århus]], ''Husmandsskolen'' i [[Odense]], ''Staldgården'' i [[Kolding]]). Gestapo var ansvarlig for tortur og drab på såvel medlemmer af [[modstandsbevægelsen]] som på ofte tilfældigt udvalgte personer. I oktober 1943 blev SS-Obergruppenführer (general) [[Günther Pancke]] udnævnt til højere SS og politifører i Danmark og dermed til chef for hele det tyske sikkerhedsapparat, inkl. Gestapo.((http://www.axishistory.com/index.php?id=3187)) Den mest kendte af de ledende Gestapo officerer i Danmark var SS-Sturmbannführer (major) [[Karl Heinz Hoffmann]]. I [[1946]] blev SS, og dermed Gestapo, erklæret for forbryderiske organisationer ved [[Nürnberg-processen]]. I Danmark blev adskillige tyske Gestapo-folk idømt lange fængselsstraffe, men alle blev relativt hurtigt benådet og udvist af Danmark. Af den gruppe danske statsborgere, der under [[besættelsen]] bistod det tyske sikkerhedsapparat i deres arbejde, blev 46 henrettet, og mange fik lange fængselsstraffe. ((http://www.sitecenter.dk/dawm/gestapo1/))((http://www.sitecenter.dk/dawm/de46henrettede)) Mange Gestapo-officerer blev brugt i forbindelse med oprettelsen af sikkerhedstjenester i det nye [[Vesttyskland]]. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} I [[Østtyskland]] blev ledende Gestapo-folk brugt ved oprettelsen af [[Stasi]].