'''Friherre''' (tysk ''Freiherr'', finsk ''vapaaherra''). Adelstitel, som bruges i den historiske tysktalende del af Europa, de baltiske stater og hele [[Østrig-Ungarn]], i [[Sverige]], [[Finland]] og i nogen grad også [[Danmark]]-[[Norge]]. Den anses som ligeværdig med [[baron]]-titlen, men fortrængtes i Danmark-Norge efterhånden af denne, og friherrer bliver normalt også tiltalt som «baron».

I Skandinavien kaldes både en friherres kone og hans døtre for friherreinder eller baronesser. I det tysksproglige Europa kaldes friherrens kone ''Freifrau'' og hans døtre ''Freiherrin'' (ofte forkortet til ''Freiin'').

I korrekt skriftlig omtale placeres titlen på dansk-norsk og tysk mellem for- og [[slægtsnavn]]et, uden komma (''Fornavn friherre Slægtsnavn''). På svensk placeres den oftest foran navnet (''Friherre Fornavn Slægtsnavn'').

Rangen for både baroner og friherrer kaldes ''friherrelig stand''.

I det [[Tysk-romerske Rige]] skelnede man mellem friherrer (''Freiherr''), der var underlagt en lokal landsherres myndighed, f.eks. [[markgreve]]n af [[Brandenburg]], og rigsfriherrer (''Reichsfreiherr''), der kun var underlagt kejseren og dermed tillige med deres territorium var [[rigsumiddelbar]]e (''Reichsunmittelbar'').