{{ :historie:ernst-kaltenbrunner-72-916.jpg?x200|Fil:Ernst-Kaltenbrunner}}
'''Ernst Kaltenbrunner''' ([[4. oktober]] [[1903]] - [[16. oktober]] [[1946]]) var tysk [[nazist]] fra 1932-1945.

Han blev født i [[Kied]], [[Østrig]], og boede sammen med sin far [[Hugo Kaltenbrunner]], der var retsadvokat, og sin mor Therese.
På sit [[gymnasie]]ophold i 1918 lærte han [[Adolf Eichmann]] at kende, lidet anende at de senere ville blive kolleger i den værste massakre og [[forbrydelse]] mod menneskeheden. 

Efter opholdet på gymnasiet begyndte han i 1921 at læse [[kemi]] på [[universitet]]et. I slutningen af 20'erne begyndte hans liv at ændre form, da han begyndte at beskæftige sig med [[nationalsocialisme]] på universitetet. 
I [[1932]] meldte han sig ind i det tyske parti [[NSDAP]] og i det østrigske [[SS]]. 3 år senere i [[1935]] blev han leder af det østrigske [[SS]]. Dette blev af den da kun 32-årige Kaltenbrunner opfattet som en stor ære.

Ernst Kaltenbrunner blev gift med [[Elisabeth Eder]] i 1934. 

I [[1942]] blev den nu udnævnte SS-Obergruppenführer Kaltenbrunner af [[Heinrich Himmler]] indkaldt til 
[[Wannseekonferencen]], hvor der blandt andet var enighed om at indføre [[gaskammer|gaskamre]] i udryddelseslejrene. Kaltenbrunner blev udnævnt til øverstbefalende for [[Endlösung]] (i betydningen: den endelige løsning på jødeproblemet), og denne funktion beholdt han frem til 1945. 

Under [[Nürnbergprocessen]] blev han kendt skyldig i 2 ud af 4 anklagepunkter, som også var de alvorligste:
* Krigsforbrydelser.
* Forbrydelser mod menneskeheden. 

Disse 2 alvorlige anklagepunkter betød, at Ernst Kaltenbrunner blev dømt til døden ved [[hængning]], og dommen blev eksekveret d. [[16. oktober]] [[1946]], hvor hans sidste ord inden henrettelsen var: "Tyskland lykke til!" Han blev 43 år.